Initiativet om ændrede beskatningsregler for el-firmabiler mv. indgik som et element i regeringens udspil til fremme af elbiler mv. Der blev i den forbindelse lagt op til at tilvejebringe finansiering via puljen afsat til grøn transport, der blev afsat som led i Energiaftalen fra juni 2018, hvor alle Folketingets partier var med. Desværre var det under forhandlingerne ikke muligt at opnå enighed om, hvor stor en andel af puljen, der skulle udmøntes til fremme af grøn transport, herunder elbiler mv.

Under de givne omstændigheder kan regeringen således ikke støtte den efterspurgte ændring af beskatningsreglerne for elfirmabiler mv.

Såfremt aftalepartierne bag Energiaftalen er villige til at disponere over puljen afsat til grøn transport mv., vil regeringen dog gerne være med til at udmønte puljen og dermed realisere en række initiativer, der vil fremme grøn mobilitet og transport i bred forstand, herunder individuel transport til lands og kollektiv transport til havs, jf. tabel 1.

Dog skal der være enighed om de samlede initiativer, herunder finansieringen.

Som en del af tabel 1 indgår forslaget om et særligt fradrag på 35.000 kr. i beskatningsgrundlaget for elbiler og 25.000 kr. for pluginhybridbiler mv., der af en arbejdsgiver stilles til rådighed til privat benyttelse for en medarbejder, som har fri bil (firmabil) i perioden 2020-2023.

Derudover indgår et forslag om at forlænge særordningen ved opladning af elbiler, så elbiler mv. kan opnå den lave processats for el på 0,4 øre pr. kWh til erhvervsmæssig opladning af elbiler i 2020. Den nuværende særordning udløber ved udgangen af 2019.

Endvidere er der afsat en pulje på 10 mio. kr. i 2020 og 2021 til fremme af eldrevne 1 færger.

1 Endelig er der afsat en pulje til at finansiere anbefalingerne fra Kommission for grøn omstilling af personbiler i Danmark.

I alt lempelser Lempelige beskatningsregler for el- og plug-in hybridfirmabiler 100 0 0 Anm: Afgiftsinitiativerne er efter tilbageløb og adfærd. 1) Provenuvirkningen fremgår efter tilbageløb.

Kilde: Skatteministeriet, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, Transport-, Bygnings- og Boligministeriet samt Finansministeriet Det skal bemærkes, at midlerne fra den grønne klimapulje ikke kan indgå som finansiering til en eventuel ændring af firmabilsbeskatningen i 2019, da midlerne indgår som led i finansieringen af L 120 – Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og lov om vægtafgift af motorkøretøjer m Jeg yder gerne teknisk bistand til det efterspurgte ændringsforslag. Ændringsforslaget kan se ud som følgende:

Ændringsforslag til Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. (Udskydelse af indfasning af registreringsafgift m.v. og ændring af bundfradrag for eldrevne køretøjer m.v.). (L 120) il titlen 1) itlen affattes således:

»Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven, ligningsloven og lov om vægtafgift af motorkøretøjer m (Udskydelse af indfasning af registreringsafgift m.v., ændring af bundfradrag for eldrevne køretøjer m.v. og lavere beskatning af eldrevne biler m.v., der anvendes som fri bil)«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]

Ny paragraf 2) ndsættes som 15. og 16. pkt.:

»I indkomstårene 2019-2022 nedsættes den årlige skattepligtige værdi af eldrevne biler og brændselscelledrevne biler, jf. registreringsafgiftslovens §§ 5 b og 5 d, med 35.000 kr. I indkomstårene 2019-2022 nedsættes den årlige skattepligtige værdi af pluginhybridbiler og natur- og biogasdrevne biler, jf. registreringsafgiftslovens §§ 5 c og 5 e, med 25.000 kr.« «

[Lavere beskatning i indkomstårene 2019-2022 af eldrevne biler m.v., der anvendes som fri bil]

Til § 4 3) fter stk. 1 indsættes som nye stykker:

»Stk. 2.

Ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kirkeskat for indkomståret 2019 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2019, der følger af § 3 i denne lov.

Stk. 3.

Den beregnede korrektion af den kommunale slutskat og kirkeskat efter stk.

2 fastsættes af økonomi- og indenrigsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret 2019, der foreligger pr. 1. maj 2021.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]

Bemærkninger Til nr. 1 Det foreslås at ændre titlen som følge af ændringsforslag nr. 2 om lavere beskatning af eldrevne biler m.v., der anvendes som fri bil.

Til nr. 2 Efter ligningslovens § 16, stk. 4, fastsættes den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver, til 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Den skattepligtige værdi beregnes dog af mindst 160.000 kr. Til den skattepligtige værdi medregnes et miljøtillæg, der udgør den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal betales for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., med tillæg af 50 pct., jf. ligningslovens § 16, stk. 4. Reglerne gælder alle biler, der stilles til rådighed for privat benyttelse af en arbejdsgiver, herunder eldrevne biler og pluginhybridbiler.

Det foreslås med ændringsforslaget, at der for en periode indføres et fradrag i den og 16. pkt.

i ligningslovens § 16, stk. 4, indsættes bestemmelser om, at den skattepligtige værdi af en elbil m.v., der anvendes som fri bil, nedsættes i 2019-2022. Nedsættelsen foreslås at udgøre 35.000 kr. årligt for eldrevne biler og brændselscelledrevne biler, jf. det foreslåede 15. pkt., og 25.000 kr. årligt for pluginhybridbiler og natur- og biogasdrevne biler, jf. det foreslåede 16. pkt. Hvis bilen kun til rådighed en del af året, følger det af gældende regler, at den skattepligtige værdi nedsættes svarende til det antal hele måneder, hvori bilen ikke har været til rådighed, hvorfor der i disse tilfælde opnås en forholdsmæssig nedsættelse.

Ved eldrevne biler og brændselscelledrevne biler forstås de biler, som er omfattet af registreringsafgiftslovens §§ 5 b og 5 d, og ved pluginhybridbiler og natur- og biogasdrevne biler forstås de biler, som er omfattet af registreringsafgiftslovens §§

5 c og 5 e.

Den foreslåede nedsættelse vil også skulle gælde for eldrevne biler, pluginhybridbiler, brændselscelledrevne biler og natur- og biogasdrevne biler, der på lovens ikrafttrædelsestidspunkt (den 1. januar 2019) allerede stilles til rådighed for en medarbejder.

Med forslaget foreslås en årlig nedsættelse af den skattepligtige værdi på 35.000 kr. for elbiler og brændselscelledrevne biler, dvs. en nedsættelse af den skattepligtige værdi på 2.917 kr. pr. md. Det svarer til en nedsættelse af beskatningen på ca.

1.600 kr. pr. måned for en topskatteyder.

Med forslaget foreslås en årlig nedsættelse af den skattepligtige værdi på 25.000 kr. for pluginhybridbiler og natur- og biogasdrevne biler, dvs. en nedsættelse af beskatningsgrundlaget på 2.083 kr. pr. md. Det svarer til en nedsættelse af beskatningen på ca. 1.150 kr. pr. måned for en topskatteyder.

Nedsættelsen vil ikke kunne medføre, at beskatningsgrundlaget bliver negativt, da den skattepligtige værdi efter gældende regler beregnes af mindst 160.000 kr.

Det bemærkes, at hvis en bil, der af arbejdsgiveren er stillet til rådighed for den skattepligtige udelukkende for erhvervsmæssig kørsel, benyttes privat, beskattes værdien af den private benyttelse som fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 9. pkt.

Nedsættelsen vil også finde anvendelse i disse tilfælde.

Til nr. 3 Det foreslås med det nye stk. 2, at de økonomiske virkninger for den personlige indkomstskat for kommunerne og folkekirken som følge af den lempeligere beskatning af fri bil neutraliseres for indkomståret 2019 for så vidt angår de kommuner, der for 2019 har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget for den personlige indkomstskat. Neutraliseringen for 2019 vil skulle ske med baggrund i aktstykke nr. 148, 2017/18, tiltrådt af Finansudvalget den 21.

juni 2018, hvoraf det fremgår, at skønnet over udskrivningsgrundlaget i 2019 hviler på en forudsætning om i øvrigt uændret lovgivning. Det fremgår endvidere, at ved efterfølgende ændringer i udskrivningsgrundlaget for 2019 neutraliseres virkningerne for de selvbudgetterende kommuner.

Det foreslås med det nye stk. 3, at efterreguleringen af indkomstskatten for de selvbudgetterende kommuner for 2019 efter stk. 2, herunder også kirkeskatten, opgøres i 2021. Efterreguleringen vil efter forslaget skulle afregnes i 2022.

Provenumæssige konsekvenser De foreslåede ændringer vedrørende beskatningen af fri bil skønnes at medføre et umiddelbart mindreprovenu på årligt ca. 10 mio. kr. i 2019-2021 og ca. 15 mio. kr.

i 2022. Efter tilbageløb og adfærd skønnes et mindreprovenu på ca. 15 mio. kr. i 2019 og 2020, ca. 20 mio. kr. i 2021 og ca. 25 mio. kr. i 2022.

Forslaget skønnes at medføre en stigning i salget af eldrevne biler og pluginhybridbiler med ca. 50 biler i 2019 stigende til ca. 140 i 2022.

Det vurderes, at en begrænset del af den samlede umiddelbare provenuvirkning i 2019 udmøntes som ændringer af forskudsregistreringen og dermed indkomstskatterne i løbet af 2019, da ændringerne i grundlaget for firmabilbeskatningen ikke automatisk ændres i forskudsregistreringen. Hovedparten vil blive opgjort i forbindelse med årsopgørelsen for 2019 i foråret 2020. På den baggrund skønnes forslaget i finansåret 2019 at medføre et umiddelbart mindreprovenu i størrelsesordenen 1 mio. kr. Den resterende del af mindreprovenuet for indkomståret 2019 vil fremkomme i finansåret 2020 som overskydende skat eller reduceret restskat hos borgeren i forbindelse med årsopgørelsen for 2019.

Den umiddelbare virkning for kommunerne skønnes at udgøre et mindreprovenu på ca. 4 mio. kr. i 2019 stigende til ca. 6 mio. kr. i 2022. Det foreslåede vil dog ikke få nogen umiddelbare økonomiske virkninger for kommunerne for indkomståret 2019. Da det er tidsmæssige grunde ikke har været muligt at indarbejde virkningen af den foreslåede ændring i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2019, vil der for så vidt angår indkomstskatterne for de kommuner, der har valgt at selvbudgettere deres udskrivningsgrundlag i 2019, ske en neutralisering af virkningen i forbindelse med afregningen af de kommunale skatter vedrørende indkomståret 2019 i 2022.

Det må forventes, at de foreslåede lempelser vil have en negativ omend begrænset effekt på arbejdsudbuddet, hovedsageligt som følge af den såkaldte indkomsteffekt.

Lempelserne vurderes ikke at kunne anses som en skatteudgift.