svarer 
Søren Pape Poulsen

Retsudvalget spørger justitsministeren, Søren Pape Poulsen, om kommentar til henvendelsen af 22/8-18 fra Aalborg universitet, Juridisk Institut om den danske hacking-bestemmelse i straffelovens § 263, stk. 2

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 20, Spørgsmål 6
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. august 2018 fra Aalborg universitet, Juridisk Institut om den danske hacking-bestemmelse i straffelovens § 263, stk. 2, jf. L 20 - bilag 10.

Svar fra torsdag den 13. december 2018
Justitsministeriet skal indledningsvis beklage, at høringssvaret fra Aalborg Universitet af 22. august 2018 ikke indgår i den kommenterede høringsoversigt over forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven (Freds- og ærekrænkelser mv.) (L 20). Høringssvaret er ved en fejl blevet journaliseret på en forkert sag i ministeriets sagsbehandlingssystem.

Aalborg Universitet anfører i sit høringssvar, at der er behov for mere grundlæggende overvejelser om, hvorvidt straffelovens hackingbestemmelse (nuværende § 263, stk. 2) skal finde anvendelse på sociale medier og i så fald hvordan.

Justitsministeriet kan henvise til pkt. 2.1.1 i den kommenterede høringsoversigt, hvoraf det fremgår, at det med lovforslaget foreslås at nyaffatte straffelovens § 263 (lovforslagets § 1, nr. 4), med henblik på, at den gældende bestemmelse om adgang til dataoplysninger i § 263, stk. 2, flyttes til stk. 1, således at bestemmelsen fremover vil tage udgangspunkt i, at meddelelser i stadigt stigende omfang sendes og opbevares elektronisk. Efter det foreslåede stk. 1 straffes med bøde eller fængsel den, der uberettiget skaffer sig afgang til en andens datasystem eller data, som er bestemt til at bruges i et datasystem. Bestemmelsen angår den, der på en hvilken som helst måde uberettiget skaffer sig adgang til et datasystem eller data.

Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, at der er tale om en videreførelse af den gældende § 263, stk. 2, med visse sproglige ændringer. Udtrykket »skaffer sig adgang« skal forstås bredt og dækker bl.a. hel eller delvis kontrol over et datasystem, som f.eks. giver adgang til at tilføje, ændre eller slette data eller programmer i datasystemet, uanset om der skaffes adgang direkte via det pågældende datasystem. Den foreslåede bestemmelse vil således omfatte meget forskelligartede forhold, herunder b at gerningsmanden skaffer sig adgang til en andens computer eller smartphone, eller at gerningsmanden logger på en andens e-mailsystem.

2 Det følger af retspraksis, at den gældende bestemmelse i straffelovens § 263, stk. 2, finder anvendelse i den situation, hvor en person uberettiget skaffer sig adgang til f.eks. private profiler på sociale medier. Der kan i den forbindelse henvises til Vestre Landsrets dom af 29. september 2016 (gengivet i UfR 2017.247), hvor tiltalte blev fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 263, stk. 2, ved uberettiget at have skaffet sig adgang til sin ekskærestes Facebook-konto, hvor den pågældende ændrede kontoens brugernavn og adgangskode samt slettede telefonnumre og ændrede profilbilledet. Ekskæresten havde selv givet sit password til tiltalte, mens de var kærester.

Justitsministeriet har på den baggrund – ud over de foreslåede sproglige ændringer af den nuværende straffelovs § 263, stk. 2 – ikke fundet anledning til at ændre grænserne for, hvornår det er strafbart uberettiget at skaffe sig adgang til en andens datasystem eller data, som er bestemt til at bruges i et datasystem, gennem sociale medier.

0:000:00