Efter gældende regler beskattes en medarbejder, der får stillet fri bil til rådighed af arbejdsgiveren, af 25 pct. af værdien op til 300.000 kr. og 20 pct. af den del af værdien, der ligger over 300.000 kr. Yderligere beskattes medarbejderen af et miljøtillæg svarende til 150 pct. af den årlige ejer-/vægtafgift.

En nedsættelse af satsen på 25 pct. til 24 pct. skønnes at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 100 mio. kr. i 2020, hvilket kan finansieres ved at forhøje satsen for miljøtillæg fra 150 pct. til 330 pct. En sådan omlægning skønnes at medføre et beskedent merprovenu på ca. 10 mio. kr. i umiddelbar virkning og at være provenuneutral efter tilbageløb og adfærd, jf. tabel 1.

En ændring af firmabilbeskatningen, så miljøtillægget vægtes højere, er umiddelbart ikke provenumæssig robust over tid. Det skyldes for det første, at ejerafgiften efter gældende regler ikke reguleres med pris- eller lønudviklingen, og således er faldende målt i fast niveau. For det andet må udviklingen i bilernes brændstofforbrug forventes at medføre lavere ejerafgifter. Begge forhold gør, at miljøtillægget i firmabilbeskatningen skal øges år for år, hvis der skal være provenuneutralitet.

1 Som led i aftalen om Omlægning af bilafgifterne af 21. september 2017 indgår, at ejerafgiften skal gøres mere robust overfor den teknologiske udvikling ved at regulere ejerafgiften, jf. https://www.skm.dk/media/1516297/Aftaletekst-registreringsafgift.pdf.

Den konkrete reguleringsmetode er dog endnu ikke besluttet. I nærværende svar er beregningerne i forhold til gældende regler.

Omlægningen skønnes at medføre en reduktion af C 2 -emissionen fra firmabiler i størrelsesordenen 500 tons årligt. De relativt beskedne virkninger kan henføres til, at forhøjelsen af miljøtillægget og reduktionen af satsen for bilens værdi i høj grad ophæver hinanden, således at nettoændringen i beskatningen bliver beskeden.

Tabellerne 2-5 viser tilsvarende beregninger ved nedsættelse af satsen på 25 pct. til 23 pct., 22 pct., 21 pct. og 20 pct.

Der gøres opmærksom på, at der er en væsentlig usikkerhed på adfærdsberegningerne, herunder virkningen på C 2 -emissionen.

Henset til usikkerheden, samt at der er tale om omlægninger, der medfører bruttoprovenuændringer i størrelsesordenen 100-500 mio. kr., finder jeg, at en omlægning som beskrevet bør undersøges grundigere, inden den eventuelt sættes i værk. Det mener jeg er en opgave for den kommende kommission for grøn transport.

Med hensyn til den sidste del af spørgsmålet, så vil en omlægning, hvor miljøtillæg vægtes højere, medføre mere brændstoføkonomiske firmabiler. Som nævnt skønnes effekten – med stor usikkerhed – begrænset.

De lavere ejerafgifter og brændstofudgifter vil isoleret set reducere virksomhedens omkostninger til medarbejderens firmabil. Ud over disse elementer består omkostningerne bl.a. i anskaffelse, forsikring og reparation. I det omfang omkostningerne til firmabil falder, og såfremt virksomhedens samlede aflønning (kontantløn og personalegoder) af højere kontantløn eller fx en dyrere firmabil.

2023 Samlet umiddelbar virkning 10 0 -0,5 Anm.: Forudsat, at bilers brændstoføkonomi frem mod 2025 forbedres med 15 pct.

Kilde: Egne beregninger Tabel 2. Konsekvenser af en nedsættelse til 23 pct.

2024 Virkning efter tilbageløb og adfærd 0 -1,0 Anm.: Forudsat, at bilers brændstoføkonomi frem mod 2025 forbedres med 15 pct.

Tabel 3. Konsekvenser af en nedsættelse til 22 pct.

2024 Virkning efter tilbageløb og adfærd 0 -1,5 Anm.: Forudsat, at bilers brændstoføkonomi frem mod 2025 forbedres med 15 pct.

Kilde: Egne beregninger Gældende 2025 C -2,0 Anm.: Forudsat, at bilers brændstoføkonomi frem mod 2025 forbedres med 15 pct.

Kilde: Egne beregninger Gældende 2025 C -2,5 Anm.: Forudsat, at bilers brændstoføkonomi frem mod 2025 forbedres med 15 pct.

Kilde: Egne beregninger