Rasmus Helveg Petersen
 svarer 
Troels Lund Poulsen

Rasmus Helveg Petersen (R) spørger beskæftigelsesministeren, Troels Lund Poulsen, om antallet af personer der med de nye ændringsforslag stillet af ministeren, specifikt referenceperioden på 12 år, der ikke længere vil være berettiget til dagpenge

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 13, Spørgsmål 80
Vil regeringen opdatere skønnet for antallet af personer der med de nye ændringsforslag stillet af ministeren, specifikt referenceperioden på 12 år, der ikke længere vil være berettiget til dagpenge?

Svar fra mandag den 17. december 2018
”Vil regeringen opdatere skønnet for antallet af personer der med de nye ændringsforslag stillet af ministeren, specifikt referenceperioden på 12 år, der ikke længere vil være berettiget til dagpenge?” Svar:

Med ændringsforslaget, hvor man skal have været i Danmark i 7 ud af 12 år for at få ret til dagpenge, kommer der en ny balance i lovforslaget, der i endnu højere grad sikrer, at danske statsborgere fortsat kan få dagpenge, idet man kan arbejde i udlandet i op til 5 år uden at miste dagpenge på grund af opholdskravet.

Ændringsforslaget skærmer dog stadig retten til dagpenge for personer, der har en begrænset til knytning til Danmark, herunder personer fra tredjelande. Med ændringsforslaget vil over 80 pct. af de berørte være tredjelandsborgere og under 20 pct. være danske statsborgere.

Ændringen i antallet af berørte personer fremgår af tabel 1.

Tabel 1: Skøn for antallet af berørte personer Statsborgerskab Danskere Tredjelandsborgere I alt 7 ud af 8 år 1.750 2.750 4.500 7 ud af 12 år 550 2.650 3.200 17. december 2018 J.nr.

2018 - 2158
0:000:00