Bjarne Laustsen
 svarer 
Ole Birk Olesen

Bjarne Laustsen (S) og Susanne Eilersen (DF) spørger forsvarsministeren, Claus Hjort Frederiksen, hvorfor der findes forskellige brandkrav (ABA og sprinkleranlæg) på nye henholdsvis gamle plejehjem og ældreboliger

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 26, Spørgsmål 3
Vil ministeren oplyse, hvor mange der dør som følge af brand årligt i Danmark henholdsvis på plejehjem og i alt? Hvilke initiativer har regeringen taget for at bringe antallet ned?

Svar fra torsdag den 17. januar 2019
Vil ministeren redegøre for, hvorfor der findes forskellige brandkrav (ABA og sprinkleranlæg) på nye henholdsvis gamle plejehjem og ældreboliger?

Svar:

Det følger af byggeloven, at en bygning skal overholde de krav, der gælder på opførselstidspunktet eller på tidspunktet, hvor der senest er søgt om byggetilladelse.

Byggelovgivningen og bygningsreglementet revideres løbende i takt med udviklingen af byggeriet og på baggrund af de erfaringer, som opbygges i byggeriet med tiden.

En lovlig opført bygning bliver ikke ulovlig, fordi kravene efterfølgende ændres.

Tilsvarende skal en bygning ikke ombygges, når der laves om i kravene i bygningsreglementet. Det er bygningsejerens ansvar, at brandsikkerheden for en bygning opretholdes i hele bygningens levetid.

Jeg kan oplyse, at der siden 1977 har været specifikke krav i bygningsreglementet om, at plejeboliger og tilsvarende bygninger i flere etager skal have installeret sprinkleranlæg, hvilket forsat er gældende, hvis plejeboligafsnittet er større end 600 m², eller hvis der er et samlet etageareal på over 1.000 m². Siden 1982 har der også været krav om, at plejeboliger skal være udført med et automatisk brandalarmanlæg.

Derudover er der i det gældende bygningsreglement krav om, at bygninger skal opdeles i en eller flere brandmæssige enheder, som skal sikre, at der ikke sker væsentlig brandspredning, og at flugtvejene kan anvendes i den tid, som der er nødvendig for evakuering og redning af personer i bygningen. Tilsvarende krav om brandmæssig opdeling har været gældende siden 1972.
0:000:00