svarer 
Karsten Lauritzen

Skatteudvalget spørger skatteministeren, Karsten Lauritzen, om kommentar til henvendelsen af 19/12-18 fra Forsikring & Pension om bemærkninger til nedsættelse af satsen for afgift på lystfartøjsforsikringer

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 132, Spørgsmål 1
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 19. december 2018 fra Forsikring & Pension, jf. L 132 - bilag 1.

Svar fra fredag den 18. januar 2019
Jeg noterer mig indledningsvist, at Forsikring & Pension bakker op om nedsættelsen af lystfartøjsforsikringsafgiften fra 1,34 pct. til 1 pct., som er en del af Aftale om finansloven for 2019.

Forsikring & Pension vurderer, at både mindre og større lystfartøjer belastes af lystfartøjsforsikringsafgiften, og at primært ejerne af de store lystfartøjer kan opnå besparelser ved at vinteropbevare lystfartøjerne i udlandet.

Skatteministeriet har ikke adgang til egne data, der kan kvalificere oplysningerne, men jeg noterer mig Forsikring & Pensions vurdering. Samtidig håber jeg, at nedsættelsen af lystfartøjsforsikringsafgiften generelt vil mindske tilskyndelsen til at vinteropbevare lystfartøjer i udlandet.

Forsikring & Pension nævner yderligere, at Skattestyrelsen har begrænsede muligheder for at kontrollere, om afgiften er betalt for et fartøj, som befinder sig i dansk havn.

Lystfartøjsforsikringsafgiften opkræves af forsikringsselskaberne. Skattestyrelsen har kontrolbeføjelser til at foretage kontrol hos de registrerede forsikringsvirksomheder og hos Det bemærkes, at det ikke er lovpligtigt at tegne en lystfartøjsforsikring, og at afgiften således kun betales af lystfartøjsejere, som har valgt at tegne en forsikring.

Endelig nævner Forsikring & Pension, at de helst så afgiften helt afskaffet.

Regeringen arbejder generelt for at nedsætte og afskaffe afgifter og på at forenkle afgiftssystemet med henblik på at mindske byrder for virksomheder og borgere. En fuld afskaffelse af afgiften på lystfartøjsforsikringer vil imidlertid kræve finansiering, der ligger uden for rammerne af Aftale om finansloven for 2019.

1 ”Sanering af punktafgifter”, bilagskapitel 2: Delanalyser, afsnit 4.5. Skatteministeriet, 2017.

0:000:00