Justitsministeriet kan, for så vidt angår bemærkningerne i høringssvaret om gældende ret, oplyse, at der i praksis har været tvivl om, hvorvidt forladede salutkanoner skulle betragtes som skydevåben, hvor tilladelsen er afgiftsbelagt, eller som signalvåben, der er fritaget for afgift.

Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.1, fandt Østre Landsret i afgørelsen gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen fra 1989 side 773, at en bagladet salutkanon ikke var et signalvåben, idet kanonen kunne afgive skud med skarp ammunition. Som følge af afgørelsen fra Østre Landsret blev våbenlovens bestemmelser i en årrække fortolket således, at salutkanoner, der kunne skyde med skarp ammunition, skulle betragtes som et skydevåben, mens salutkanoner, der alene kunne skyde med løskrudt, skulle betragtet som signalvåben. Det betød, at forladede salutkanoner blev opfattet som signalvåben, idet de pågældende kanoner ikke kunne affyre enhedspatroner.

De senere år har Justitsministeriet og politiet imidlertid ud fra en våbenteknisk vurdering betragtet også de forladede salutkanoner – uanset om de pågældende kanoner kan skyde med enhedspatroner eller ej – som skydevåben, idet det er muligt at affyre et projektil eller en kugle med kanonen. I nyere praksis lægges det således til grund, at forladede salutkanoner er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, i lov om våben og eksplosivstoffer. Denne vurdering er i overensstemmelse med, at andre skydevåben, der ikke kan skyde med enhedspatroner, f.eks. appelsinkanoner og nogle replikaer af historiske våben ligeledes er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, i lov om våben og eksplosivstoffer. Det kan efter Justitsministeriets opfattelse ikke føre til en anden vurdering, at formålet med salutkanoner alene er at salutere.

Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at politiets praksis for vurdering af forladede salutkanoner således stemmer overens med ministeriets tolkning af lovgivningen, da kategoriseringen af forladede salutkanoner som beskrevet overfor er ændret i forhold til de skrivelser fra henholdsvis 2004 og 2007, som Steen Eriksen har vedlagt sit høringssvar.

2 Justitsministeriet er dog opmærksom på, at både bagladede og forladede salutkanoner i såvel karakter som anvendelse adskiller sig væsentligt fra andre skydevåben, og at salutkanonerne udgør en begrænset sikkerhedsmæssig risiko. Det er på den baggrund, at det med lovforslaget foreslås at fritage ansøgninger om tilladelse til at erhverve og besidde salutkanoner for afgift.

For så vidt angår høringssvarets bemærkninger om mærkning og opbevaring af salutkanoner, kan Justitsministeriet oplyse, at der med lovforslaget ikke lægges op til at ændre de eksisterende regler herom i lov om våben og eksplosivstoffer.

Der henvises i øvrigt til den kommenterede høringsoversigt, jf. lovforslagets bilag 1.