Thomas Jensen
 svarer 
Rasmus Jarlov

Thomas Jensen (S) spørger erhvervsministeren, Rasmus Jarlov, hvordan tilbudsgiverne i praksis i forbindelse med tilbudsgivningen skal adskille prisen fra den øvrige del af tilbudsmaterialet, herunder hvordan der undervejs i et tilbud kan redegøres for priser på delelementer

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 125, Spørgsmål 1
Ministeren bedes redegøre for, hvordan tilbudsgiverne i praksis i forbindelse med tilbudsgivningen skal adskille prisen fra den øvrige del af tilbudsmaterialet, herunder hvordan der undervejs i et tilbud kan redegøres for priser på delelementer.

Svar fra mandag den 21. januar 2019
Med lovforslaget indføres en pligt til i visse, relativt store udbud at evaluere de kvalitative kriterier uden kendskab til evalueringen af priskriteriet.

Formålet med elementet i lovforslaget er at understøtte kvalitetsdimensionen i større bygge- og anlægsopgaver ved at fjerne risikoen for, at kendskabet til pris utilsigtet påvirker vurderingen af kvaliteten af de indkomne tilbud.

Pligten påhviler ordregiver, men ordregiver har metodefrihed til at beslutte, hvordan forpligtelsen efterleves i praksis. Det vil derfor være op til den enkelte ordregiver at fastlægge dette under hensyntagen til udbuddets konkrete forhold.

Ordregiver vil skulle anvise tilbudsgivere om, hvordan priserne skal oplyses, så tilbudsgivere er i stand til at afgive tilbud på en måde, som gør det muligt for ordregiver at overholde pligten. Tilbudsgiver skal i praksis følge ordregivers anvisninger i udbudsmaterialet.

Ordregiver kan eksempelvis efterleve pligten ved at stille krav om, at tilbud afgives ved at uploade selvstændige filer med henholdsvis kvalitetskriterier og priskriteriet i ordregivers elektroniske udbudssystem. Dokumenter med priser kan både indeholde én eller flere priser med ét eller flere del-elementer. Der stilles allerede i dag krav om anvendelse af elektronisk kommunikation i udbud, herunder bl.a. elektroniske udbudssystemer.

ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf.

Fax CVR-nr 33 92 33 50 33 12 37 78 10 09 24 85 EAN nr. 5798000026001 [email protected] www.em.dk
0:000:00