Jan Johansen
 svarer 
Troels Lund Poulsen

Jan Johansen (S) spørger beskæftigelsesministeren, Troels Lund Poulsen, om muligheden for at ydelsesmodtagerne kan indbetale pensionsbidrag til andre pensionskasser end ATP

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 143, Spørgsmål 7
Kan ministeren bekræfte, at der med lovforslaget lægges op til, at ydelsesmodtagernes pensionsbidrag kun kan indbetales til ATP? I bekræftende fald bedes ministeren oplyse, hvorfor ministeren har valgt, at det kun er muligt at indbetale til ATP, og om ministeren vil fremsætte ændringsforslag, der gør det muligt for ydelsesmodtagerne at indbetale pensionsbidrag til andre pensionskasser end ATP, fx ydelsesmodtagerens egen arbejdsmarkedspensionsordning?

Svar fra mandag den 4. marts 2019
”Kan ministeren bekræfte, at der med lovforslaget lægges op til, at ydelsesmodtagernes pensionsbidrag kun kan indbetales til ATP? I bekræftende fald bedes ministeren oplyse, hvorfor ministeren har valgt, at det kun er muligt at indbetale til ATP, og om ministeren vil fremsætte ændringsforslag, der gør det muligt for ydelsesmodtagerne at indbetale pensionsbidrag til andre pensionskasser end ATP, fx ydelsesmodtagerens egen arbejdsmarkedspensionsordning?” Svar:

Det fremgår af aftalen, at bidraget til obligatorisk pensionsordning skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det fremgår videre, at denne løsning er valgt, fordi de fleste danskere allerede i dag har indbetalinger til ATP i løbet af arbejdslivet, så herved kan de administrative konsekvenser minimeres.

Jeg har af ovenstående grunde ikke til hensigt at fremsætte ændringsforslag, der gør det muligt for personer omfattet af obligatorisk pensionsordning at få indbetalt bidraget til andre pensionskasser end ATP.

4. marts 2019 J.nr.

2019-1267
0:000:00