Jan Johansen
 svarer 
Troels Lund Poulsen

Jan Johansen (S) spørger beskæftigelsesministeren, Troels Lund Poulsen, om økonomiske konsekvenser forbundet med implementeringen af lovforslaget for staten, kommunerne mv.

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 143, Spørgsmål 8
Vil ministeren redegøre for de økonomiske konsekvenser forbundet med implementeringen af lovforslaget for staten, kommunerne, A-kasserne og Udbetaling Danmark, herunder både de administrative og it-mæssige omkostninger?

Svar fra mandag den 4. marts 2019
”Vil ministeren redegøre for de økonomiske konsekvenser forbundet med implementeringen af lovforslaget for staten, kommunerne, A-kasserne og Udbetaling Danmark, herunder både de administrative og it-mæssige omkostninger?

” Svar:

Det fremgår af lovforslaget, at der vil være administrative merudgifter i kommunerne og i Udbetaling Danmark til administration af indbetalinger af bidrag til obligatorisk pension samt til udbetaling af refusionstillæg til arbejdsgivere, der modtager refusion for ansatte, der får løn under sygdom og barsel mv.

Kommunernes Landsforening har i sit høringssvar foreløbigt skønnet, at de administrative omkostninger i kommunerne vil koste op i nærheden af 100 mio. kr., hvoraf langt de fleste omkostninger vil gå til udvikling af systemunderstøttelse.

Udbetaling Danmark har skønnet, at der i Udbetaling Danmark vil være implementeringsomkostninger på 32-44 mio. kr. og løbende driftsomkostninger på 4,5-8,0 mio. kr.

Udgifterne i kommunerne og i Udbetaling Danmark vil blive DUT-forhandlet med KL i foråret efter sædvanlige principper. Der vil i den forbindelse ske en konsolidering af skønnene for de administrative udgifter samt fastlagt i hvilket omfang, kommunerne skal kompenseres for udgifterne.

Der vil endvidere være administrative omkostninger i a-kasserne.

Endelig vil der være mindre administrative omkostninger i staten. Det drejer sig bl.a. om udgifter på Skatteministeriets område til tilretninger i eIndkomst samt udgifter i Uddannelses- og Forskningsministeriet til indbetaling af bidrag til Obligatorisk Pension for modtagere af Statens voksenuddannelsesstøtte. Der vil herudover være merudgifter til tilsyn og behandling af klager.

4. marts 2019 J.nr.

2019-1267 De administrative merudgifter i staten vil blive endeligt fastlagt i forbindelse med udarbejdelsen af finanslovforslaget for 2020.
0:000:00