Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der ønskes bistand til et ændringsforslag, som indebærer, at den eksisterende adgang til at møde i retten for statsligt ansatte, der ikke er ansat med det særlige formål at møde i retten, videreføres uændret, samtidig med at statsligt ansatte, der ansættes med det særlige formål at møde i retten, fremover kan møde i byretten.

Justitsministeriet har nedenfor udformet et sådant ændringsforslag. Ændringsforslaget indeholder nogle varianter, som kan benyttes afhængig af, hvad der ønskes på følgende mere detaljerede punkter:

Om statsligt ansatte, der er ansat med det særlige formål at møde i retten, generelt skal kunne møde i Sø- og Handelsretten i insolvensskiftesager, f.eks. sager om en statslig myndigheds indgivelse af en konkursbegæring. Det bemærkes herved, at såfremt ændringsforslaget ikke giver mulighed herfor, vil statsligt ansatte, der er ansat med det særlige formål at møde i retten, generelt kunne møde i 1. instans i sådanne sager uden for Storkøbenhavn, hvor sagerne behandles ved byretten, men vil, hvis der er tale om en tvistig sag, ikke kunne møde i 1. instans i sådanne sager i Storkøbenhavn, hvor sagerne behandles ved Sø- og Handelsretten.

Om statsligt ansatte, der er ansat med det særlige formål at møde i retten, og som forud for ansættelsen i staten har opnået møderet for landsretten, skal kunne møde i landsretten.

2 Om den foreslåede mulighed for, at statslige myndigheder kan tilkendes sagsomkostninger til dækning af udgifter til bistand fra en ansat, skal omfatte bistand fra enhver ansat, der møder i retten, eller kun bistand fra en person, der er ansat med det særlige formål at møde i retten.

Om de forhold, der er nævnt i spørgsmål nr. 15 vedrørende lovforslaget, skal medtages i bemærkningerne til ændringsforslaget.

”Æ n d r i n g s f o r s l a g nr. 11 foreslåede ændring af § 260, stk. 2, ændres ”4, 6-8” til:

13 udgår.

[Den eksisterende adgang til at møde i retten videreføres uændret]

§ 260 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

”Stk. 5.

En statslig myndighed kan møde i byretten [og i Sø- og Handelsretten i sager omfattet af § 15, stk. 2, nr. 3,]

1 ved personer, der er ansat hos myndigheden for et tidsrum, der ikke er kortere end 1 måned, med det særlige formål at møde i retten. Det er en betingelse, at den ansatte har en dansk juridisk bachelor- og kandidateksamen, jf. dog § 135 a, stk. 2. [En statslig myndighed kan møde i landsretten og [i alle sager i]

2 Sø- og Handelsretten ved de personer, der er nævnt i 1. pkt., når den pågældende har opnået møderet for landsretten og Sø- og Handelsretten efter § 133.]

3 stk. 10, 1. pkt., der bliver stk. 11, 1. pkt., ændres ”stk. 2 og 3” til: ”stk. 2, 3 og 5”.” 1 Teksten i den kantede parentes skal medtages i ændringsforslaget, såfremt det ønskes, at personer, der er ansat i en statslig myndighed med det særlige formål at møde i retten, skal kunne møde i Sø- og Handelsretten i insolvensskiftesager.

2 Teksten i den kantede parentes skal medtages, hvis teksten i den kantede parentes ved note 1 medtages.

3 Teksten i den kantede parentes skal medtages, såfremt det ønskes, at personer, der er ansat med det særlige formål at møde i retten, skal kunne møde i landsretten, når de forud for ansættelsen i staten har opnået møderet for landsretten.

3 [Personer ansat i staten med det særlige formål at møde i retten kan møde i byretten [og kan møde i landsretten, hvis de har opnået møderet for landsændres ”7, 8” til: ”5, 7, 8”.

ændres ”stk. 4 eller 7” til: ”stk. 5 eller 7”.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. y og z]]

4 [ø) r. 16 ændres ”stk. 5” til: ”stk. 6”, og ”stk. 6, repræsenter en part” ændres til: ”stk. 5 eller 7, repræsenterer en part eller i medfør af § 260, stk. 3, nr. 4, repræsenterer en statslig myndighed”.” [Konsekvens af ændringsforslag nr. y og z]

å) r. 22 ændres ”stk. 5” til: ”stk. 6”, og ”stk. 6, repræsenter en part” ændres til: ”stk. 5 eller 7, repræsenterer en part eller i medfør af § 260, stk. 3, nr. 4, repræsenterer en statslig myndighed”.”]

[Konsekvens af ændringsforslag nr. y og z]]

5 Bemærkninger Til nr. x Ændringsforslag nr. y og z indebærer, at der ikke indsættes et nyt stk. 4, men derimod et nyt stk. 5, i retsplejelovens § 260.

Det foreslås i konsekvens heraf, at den foreslåede ændring af stykkehenvisningerne i § 260, stk. 2, ændres, således at der indsættes en henvisning til det foreslåede nye stk. 5 i stedet for til det foreslåede nye stk. 4.

4 Denne variant af ændringsforslag nr. ø skal medtages, såfremt det ønskes, at forslaget om, at statslige myndigheder kan få tilkendt sagsomkostninger til dækning af udgifter til bistand fra en ansat kun skal omfatte bistand fra en person, der er ansat med det særlige formål at møde i retten.

5 Denne variant af ændringsforslag nr. ø samt ændringsforslag nr. å skal medtages, såfremt det ønskes, at forslaget om, at statslige myndigheder kan få tilkendt sagsomkostninger til dækning af udgifter til bistand fra en ansat skal omfatte bistand fra enhver ansat, der møder i retten.

4 Til nr. y Det foreslås med ændringsforslag nr. y, at den foreslåede ændring af retsplejelovens § 260, stk. 3, nr. 4, og forslaget til et nyt § 260, stk. 4, udgår.

Ændringsforslaget indebærer, at den eksisterende adgang til at møde i retten for statsligt ansatte, der ikke er ansat med det særlige formål at møde i retten, ikke ændres.

Til nr. z Det foreslås med ændringsforslag nr. z at indsætte en ny bestemmelse i retsplejelovens § 260, stk. 5, som giver mulighed for, at en statslig myndighed kan møde i byretten [og i Sø- og Handelsretten i insolvensskiftesager] ved personer, der er ansat hos myndigheden med det særlige formål at møde i retten, og som har en dansk juridisk bachelor- og kandidateksamen, jf. dog retsplejelovens § 135 a, stk. 2.

[Det foreslås endvidere, at en statslig myndighed kan møde i landsretten og [i alle sager i] Sø- og Handelsretten ved personer, der er ansat hos myndigheden med det særlige formål at møde i retten, når den pågældende har opnået møderet for landsretten og Sø- og Handelsretten efter retsplejelovens § 133.]

Det foreslås endvidere at indsætte henvisninger til det nye § 260, stk. 5, i retsplejelovens § 260, stk. 5 og 10, der bliver stk. 6 og 11, og som angår sager om inddrivelse af forfaldne pengekrav, sager om mindre krav og udlægsforretninger i fogedretten henholdsvis skiftebehandlinger og fogedforretninger.

[Som anført i den kommenterede høringsoversigt (L 74 – bilag 1) påhviler det en offentlig myndigheds ledelse at tilrettelægge myndighedens arbejde, så det sikres, at myndigheden handler sagligt og i overensstemmelse med god forvaltningsskik. Dette gælder også med hensyn til organiseringen af en statslig myndigheds repræsentation i civile retssager, herunder ved at sikre, at de pågældende ansatte har de nødvendige kvalifikationer.

Heri ligger også, at myndighedens ledelse skal sikre, at de pågældende ansatte har de fornødne kvalifikationer til at kunne varetage førelsen af en civil retssag. Det vil altså ikke være tilstrækkeligt, at den ansatte har et indgående kendskab til det materielle retsområde, som myndighedens retssager 5 falder ind under. Den enkelte ansatte vil også skulle besidde relevante processuelle kvalifikationer, herunder i forhold til at kunne varetage såvel foreberedelsen som hovedforhandlingen på professionel måde.

Det vil grundlæggende være op til den enkelte statslige myndighed, som vælger at benytte sig af muligheden for at lade en ansat møde for myndigheden i en civil retssag, nærmere at bestemme, hvordan myndigheden vil bibringe de pågældende ansatte de nødvendige kvalifikationer.

Som nærliggende muligheder – ud over at ansætte personer, der fra tidligere ansættelse, eksempelvis i advokatbranchen, har erfaring med førelse af civile retssager – kan nævnes sidemandsoplæring, mentorordninger, supervision og feedback, kursusdeltagelse, efteruddannelse mv.

Som det fremgår af pkt. 2.1.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er det med lovforslaget forudsat, at når en statslig myndighed møder ved en af sine ansatte i en civil retssag, kan dommeren eller dommerne i sagen, hvis de finder det relevant, efter hovedforhandlingen give en tilbagemelding om den statsligt ansattes førelse af sagen.

Retten vil således bl.a. kunne give en tilbagemelding i tilfælde af, at den ansattes førelse af sagen har været utilfredsstillende. Retten vil i den forbindelse kunne angive, hvad der nærmere var utilfredsstillende ved sagsførelsen.

Retten vil kunne give en tilbagemelding både på eget initiativ, og fordi den mødende selv har bedt om en tilbagemelding.

Tilbagemeldingen vil kunne gives mundtligt til den mødende selv, f.eks. efter hovedforhandlingen, men tilbagemeldingen vil også kunne gives mundtligt eller skriftligt til den myndighed, hvor den pågældende er ansat, eventuelt gennem rettens præsident.

En myndighed, der modtager en tilbagemelding om, at en af myndighedens ansattes førelse af en civil retssag har været utilfredsstillende, vil være forpligtet til at reagere adækvat herpå. Det vil afhænge af situationen, hvilken reaktion der vil være adækvat. Som eksempler på reaktioner, der afhængig af situationen kan være adækvate, kan nævnes, at den pågældende ansatte ikke fremover fungerer som rettergangsfuldmægtig, at den pågældende ansatte modtager øget støtte og/eller supervision i fremtidige retssager, eller at den pågældende ansatte efteruddannes i retssagsførelse. Afhængig af situa6 tionen kan det også være relevant for myndigheden at iværksætte mere generelle tiltag, som også omfatter andre ansatte, eksempelvis af organisatorisk eller uddannelsesmæssig karakter.

Hvis en statslig ansat efter rettens vurdering ikke fører en civil retssag på en hensigtsmæssig måde, vil retten – ud over det, der er nævnt ovenfor om en tilbagemelding – kunne give den pågældende henstillinger eller pålæg om sagens førelse, jf. de generelle regler i retsplejeloven om førelsen af civile retssager.

Må sådanne henstillinger eller pålæg anses for utilstrækkelige, kan retten pålægge den statslige myndighed at lade retssagen udføre af en advokat, hvis retten ikke finder det muligt at behandle sagen på hensigtsmæssig måde, uden at parten har advokatbistand, jf. retsplejelovens § 259, stk. 2. Et advokatpålæg vil givet fald kunne gives både under sagens forberedelse og under hovedforhandlingen.]

Til nr. æ Ændringsforslag nr. z indebærer, at der indsættes et nyt stk. 5 i retsplejelovens § 260, som giver visse statsligt ansatte mulighed for at møde i byretten [og i Sø- og Handelsretten i insolvensskiftesager].

I konsekvens heraf foreslås det, at der i den foreslåede ændring af stykkehenvisningerne i § 267 a, stk. 1, 1. pkt., tilføjes en henvisning til det foreslåede nye § 260, stk. 5.

Behovet for en sådan tilføjelse skyldes, at det foreslåede nye § 260, stk. 5, omfatter andre ansatte end det gældende § 260, stk. 3, nr. 4. I modsætning hertil var de ansatte, der var omfattet af det nye § 260, stk. 4, der blev foreslået med lovforslaget, men som udgår ifølge ændringsforslag nr. y, også omfattet af retsplejelovens § 260, stk. 3, nr. 4, som affattet ved lovforslaget, og der var derfor i lovforslaget som fremsat ikke behov for at henvise til det foreslåede nye § 260, stk. 4.

[Til nr. ø Ændringsforslag nr. y og z indebærer, at der ikke indsættes et nyt stk. 4, men derimod et nyt stk. 5, i retsplejelovens § 260.

7 Det foreslås i konsekvens heraf, at de foreslåede ændringer af stykkehenvisningerne i § 316, stk. 1, 2. pkt., og § 408, stk. 2, 1. og 2. pkt., ændres, således at der indsættes en henvisning til det foreslåede nye § 260, stk. 5, i stedet for til det foreslåede nye stk. 4.

Ændringsforslag nr. ø indebærer, at forslaget om, at statslige myndigheder kan få tilkendt sagsomkostninger til dækning af udgifter til bistand fra en ansat kun vil omfatte bistand fra en person, der er ansat med det særlige formål at møde i retten.]

[Til nr. ø og å Ændringsforslag nr. y og z indebærer, at retsplejelovens § 260, stk. 3, ikke ændres, og at der ikke indsættes et nyt stk. 4, men derimod et nyt stk. 5, i retsplejelovens § 260.

Det foreslås i konsekvens heraf, at de foreslåede ændringer af stykkehenvisningerne i § 316, stk. 1, 2. pkt., og § 408, stk. 2, 1. og 2. pkt., ændres, således at der indsættes henvisninger til det foreslåede nye § 260, stk. 5, i stedet for til det foreslåede nye stk. 4. Endvidere foreslås det at indsætte henvisninger til § 260, stk. 3, nr. 4, for så vidt angår statslige myndigheder.

Ændringsforslag nr. ø og å indebærer, at forslaget om, at statslige myndigheder kan få tilkendt sagsomkostninger til dækning af udgifter til bistand fra en ansat vil omfatte bistand fra enhver ansat, der møder i retten.]” 8