Jens Joel
 svarer 
Karsten Lauritzen

Jens Joel (S) spørger skatteministeren, Karsten Lauritzen, hvordan det sikres, at forslaget om at fravige dækningsrækkefølgen, ikke vil føre til at kommunale krav, der ligger i det gamle inddrivelsessystem EFI/DMI, får en lavere prioritet i dækningsrækkefølgen end de krav, som kommer ind i det nye inddrivelsessystem PSRM

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 162, Spørgsmål 3
Vil ministeren redegøre for, hvordan det sikres, at forslaget om at fravige dækningsrækkefølgen, ikke vil føre til at kommunale krav, der ligger i det gamle inddrivelsessystem EFI/DMI, får en lavere prioritet i dækningsrækkefølgen end de krav, som kommer ind i det nye inddrivelsessystem PSRM? Der henvises til KL’s høringssvar, jf. bilag 1.

Svar fra torsdag den 7. marts 2019
Lovforslaget har til formål at sikre et solidt hjemmelsgrundlag for håndteringen af modregningen med fordringer, der er under inddrivelse eller under opkrævning hos fordringshaverne, så modregningerne, herunder den store årlige modregning i overskydende skatter m.v., kan foregå så automatiseret og effektivt som muligt.

Mange af de fordringer, der er overdraget til inddrivelse, lider af datafejl. Det samme gælder en del af de fordringer, der er indberettet til restanceinddrivelsesmyndighedens fordringsregister med henblik på modregning. I sidstnævnte tilfælde er fordringerne fortsat under opkrævning, men restanceinddrivelsesmyndigheden forestår en eventuel modregning. Datafejl omfatter ethvert forhold, der indebærer, at fordringen ikke uden nærmere undersøgelser af data kan dækkes ved inddrivelse eller ved modregning i opkrævningsfasen. Blandt de konstaterede datafejl kan nævnes potentielle dubletter (dvs. at samme fordring er indberettet mere end én gang), forkert saldo og sammenlægning af fordringer og renter i hovedstol m.v. Datafejl kan i visse situationer også skabe tvivl om en fordrings retskraft. Det er f.eks. tilfældet, hvor renter og hovedstol er blandet sammen, uden at de relaterer sig til hinanden. Det kan i den situation være umuligt at afgøre, om renterne kan være ramt af accessorisk forældelse – dvs. at en hovedfordrings forældelse medfører, at dens renter samtidig forældes.

Hvis en fordring, som er under opkrævning eller inddrivelse, er ramt af datafejl eller tvivl om retskraften, kan den ikke indgå i en modregning, fordi der er en væsentlig risiko for, at modregningen vil kunne være ulovlig. Det er ikke altid muligt at nå at afklare og fjerne datafejl og validere retskraften af fordringer inden for udbetalingsfristen, hvilket hæmmer en effektiv proces. Med de foreslåede regler er det hensigten at indføre en utvivlsom hjemmel til at kunne springe sådanne fejlramte fordringer over i dækningsrækkefølgen, så der i stedet modregnes med den næste fordring, der efter dækningsrækkefølgen skal dækkes, forudsat at denne fordring ikke er ramt af en sådan fejl.

Dette betyder også, at hvis der er kommunale krav, hvor der er tvivl om kravenes retskraft, eller hvor det vurderes, at kravene har datafejl, kan der ikke modregnes med kravene, og de mister deres plads i dækningsrækkefølgen. Dette gælder dog også for alle andre fordringshaveres krav.

Det vurderes dog ikke, at lovforslaget indebærer, at kommunale fordringer – eller andre fordringer – mister værdi eller risikerer at blive afskrevet. Der pågår et stort arbejde med at retskraftvurdere fordringer og fjerne datafejl, så fordringerne bliver klar til inddrivelse, herunder modregning. Hertil kommer, at fordringer under inddrivelse – også de kommunale fordringer – omfattes af den forældelsesudskydelse, som Folketinget med sin enstemmige vedtagelse af L 18 den 12. november 2015 fik gennemført. Forældelsesudskydelsen indebærer, at fordringer under inddrivelse tidligst vil kunne bortfalde ved forældelse den 23. november 2021.

0:000:00