Spørgsmålet er besvaret med udgangspunkt i, at der anmodes om bistand til at udarbejde et ændringsforslag, der indsætter en bestemmelse, hvorefter Folketinget efter et år skal forholde sig til, om loven fortsat skal være i kraft. Der er ved udarbejdelsen taget højde for, at loven foreslås sat i kraft via en bemyndigelsesbestemmelse og ikke på en på forhånd fastsat dato.

1.

Et ændringsforslag vil kunne udformes således:

”Ny som ny paragraf:

Ȥ

01.

Udlændinge- og Integrationsministeren fremsætter forslag om revision af denne lov senest i folketingsåret efter lovens ikrafttrædelse.«

[Forpligtelse til at tage loven op til revision]

Bemærkninger Til § 01 Det foreslås, at Udlændinge- og Integrationsministeren fremsætter forslag om revision af denne lov senest i folketingsåret efter lovens ikrafttrædelse.

8. marts 2019 EU-ophold Akt-id 6198 4000 [email protected] www.uim.dk 36977191 2019 - 3593 674202 Revisionsbestemmelsen vil således indebære, at loven, hvis den sættes i kraft den 30. marts 2019, vil skulle tages op til fornyet overvejelse inden udløbet af folketingsåret 2019-20.

Det følger af den foreslåede § 32 stk. 1, 2. pkt., at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft på forskellige tidspunkter. I relation til fristen for den foreslåede revisionsbestemmelse lægges det tidligste ikrafttrædelsestidspunkt for lovens bestemmelser til grund.

I forbindelse med revisionen vil det bl.a. indgå i overvejelserne, at formålet med lovforslaget er at modvirke de alvorligste konsekvenser af, at Det Forenede Kongerige forlader EU uden en aftale, herunder afbøde den usikkerhed som situationen afføder for de af forslaget omfattede personer. I det omfang forholdet mellem EU og Det Forenede Kongerige fortsat er uafklaret, og den nuværende usikkerhed består, forudsættes det, at de samme hensyn til de af lovforslaget omfattede personer vil gøre sig gældende på det tidspunkt.” 2.

I relation til det ønskede ændringsforslag bemærkes, at det allerede fremgår af lovforslaget, herunder af formålsbestemmelsen i § 1 og de indledende bemærkninger, at der lægges op til en midlertidig videreførelse af rettigheder i tilfælde af, at Det Forenede Kongerige forlader EU uden en udtrædelsesaftale.

Det fremgår også af lovforslagets indledende bemærkninger, at det ikke vurderes hensigtsmæssigt at fastsætte en specifik dato for ordningens ophør, da tidspunktet og omstændighederne for Det Forenede Kongeriges udtræden fortsat er forbundet med stor usikkerhed - en situation, der således også indebærer stor usikkerhed for de af lovforslaget omfattede borgere.

Det fremgår endvidere klart af lovforslaget, at hensigten er, at den midlertidige ordning skal erstattes af en permanent løsning, når der er større klarhed over situationen efter Det Forenede Kongeriges udtræden af EU. Erfaringerne fra den midlertidige ordning vil naturligt indgå i overvejelserne om en permanent løsning, herunder forberedelsen af den lovgivning, der erstatter den midlertidige løsning.

Af ovenstående grunde vurderes det hverken nødvendigt eller hensigtsmæssigt at indsætte en revisionsbestemmelse i lovforslaget, og jeg kan derfor ikke bakke op om ændringsforslaget.