Karin Gaardsted
 svarer 
Rasmus Jarlov

Karin Gaardsted (S) spørger erhvervsministeren, Rasmus Jarlov, om forbrugernes rettigheder, når Forbrugerombudsmanden erstattes af Finanstilsynet

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 158, Spørgsmål 6
Hvad sker der med forbrugernes rettigheder, når Forbrugerombudsmanden erstattes af Finanstilsynet, som ikke har fokus på forbrugerne, idet Finanstilsynet kun kan handle i forhold til udlånsvirksomheden?

Svar fra fredag den 22. marts 2019
Det er ikke korrekt, at Finanstilsynet ikke har fokus på forbrugerne. Finanstilsynet fører allerede i dag som en integreret del af kontrollen med de finansielle virksomheder tilsyn med, at banker, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber m.v. overholder de regler i den finansielle lovgivning, herunder god skik reglerne, som beskytter forbrugernes rettigheder og vilkår.

Formålet med lovforslaget, er at styrke tilsynet med udbydere af forbrugslån, herunder udbydere af kviklån, ved at indføre en strammere regulering og et skærpet tilsyn i regi af Finanstilsynet. Det er til gavn for forbrugerbeskyttelsen.

Alle forbrugslånsvirksomheder vil fremover være under Finanstilsynets tilsyn og kontrol, idet der foreslås indført krav om, at forbrugslånsvirksomheder skal have en tilladelse, der udstedes af Finanstilsynet. Finanstilsynet får mulighed for at gå på inspektion hos udbydere af forbrugslån for at kontrollere, at de efterlever reglerne. Det bemærkes, at Forbrugerombudsmanden ikke har denne mulighed. Finanstilsynet vil i den sammenhæng kunne inddrage en forbrugslånsvirksomheds tilladelse, hvis virksomheden f.eks. groft eller gentagne gange tilsidesætter sine pligter.

Det vil have en effektiv forebyggende effekt, og vil derfor medvirke til at højne forbrugerbeskyttelsen på området.

Samtidig vil Forbrugerombudsmanden fortsat i fremtiden føre tilsyn med en række af markedsføringslovens regler, herunder reglerne om vildledning, og vil kunne føre sager herom.

Forbrugerombudsmanden får ligeledes med lovforslaget kompetence til at behandle sager om overtrædelse af alle strafbelagte regler udstedt efter lovforslagets § 7, stk. 2, om redelig forretningsskik og god praksis samt om prisoplysninger.

ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf.

Fax CVR-nr 33 92 33 50 33 12 37 78 10 09 24 85 EAN nr. 5798000026001 [email protected] www.em.dk Forbrugerombudsmanden har endvidere adgang til efter lovforslaget at anlægge retssager, herunder udpeges som grupperepræsentant i gruppesøgsmål. Lovforslaget sikrer således, at Forbrugerombudsmanden kan indbringe en sag om god skik for domstolene, hvis ombudsmanden måtte finde, at der er behov for et sådant skridt. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis Forbrugerombudsmanden vurderer en sag er principiel eller af vidtgående betydning.

Lovforslaget sikrer desuden, at Forbrugerombudsmanden har adgang til at anlægge sager om civilretlige krav for forbrugerne, herunder krav om erstatning og tilbagebetaling af uretmæssigt opkrævede beløb m.v.
0:000:00