Forbrugerombudsmanden har to hovedbudskaber i sin præsentation, der blev anvendt i forbindelse med foretræde for udvalget den 14. marts 2019.

Forbrugerombudsmanden anfører for det første, at lovforslaget rejser et principielt spørgsmål om tilsynsmodellen efter markedsføringsloven.

Det skal hertil bemærkes, at den foreslåede tilsynsmodel for forbrugslånsvirksomheder, svarer til den tilsynsmodel, der allerede gælder mellem Forbrugerombudsmanden og Finanstilsynet i forhold til de finansielle virksomheder, det vil sige fx banker, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber. Lovforslaget synes på den baggrund ikke at rejse principielle spørgsmål, og er i øvrigt i fuld overensstemmelse med den højesteretsdom, der citeres i præsentationen.

For det andet anfører Forbrugerombudsmanden, at lovforslaget vil medføre en unødvendig svækkelse af tilsynet med forbrugslån.

Det er vurderingen, at lovforslaget ikke indebærer en svækkelse af tilsynet med forbrugslån. Formålet med lovforslaget er at styrke tilsynet med udbydere af forbrugslån, herunder udbydere af kviklån, ved at indføre en strammere regulering og et skærpet tilsyn i regi af Finanstilsynet.

Alle forbrugslånsvirksomheder vil fremover være under Finanstilsynets tilsyn og kontrol. Finanstilsynet får mulighed for aktivt at gå på inspektion hos udbydere af forbrugslån for at kontrollere, at de efterlever reglerne. Såfremt en låneudbyder fx ikke foretager ordentlig kreditværdighedsvurdering, vil Finanstilsynet kunne udstede påbud, og efterleves et sådant påbud ikke, risikerer låneudbyderen at blive idømt en bøde.

Finanstilsynet vil desuden kunne inddrage en forbrugslånsvirksomheds tilladelse, hvis virksomheden f.eks. groft eller gentagne gange tilsidesætter sine pligter. Denne sanktionsmulighed vurderes at have en væsentlig forebyggende effekt, og vil derfor medvirke til at højne forbrugerbeskyttelsen.

Disse skærpelser af reguleringen og tilsynet med forbrugslånsvirksomheder gennemføres samtidig med, at Forbrugerombudsmanden fortsat blandt andet vil have mulighed for at anlægge retssager, herunder udpeges som grupperepræsentant i gruppesøgsmål.

Lovforslaget sikrer også, at Forbrugerombudsmanden kan indbringe en sag om god skik for domstolene, hvis ombudsmanden måtte finde, at der er behov for et sådant skridt. Endelig sikrer lovforslaget, at Forbrugerombudsmanden har adgang til at anlægge sager om civilretlige krav, herunder krav om erstatning og tilbagebetaling af uretmæssigt opkrævede beløb m.v., på vegne af forbrugerne.

Samlet set vil lovforslaget derfor øge forbrugerbeskyttelsen, da tilsynet med udbydere af forbrugslån skærpes.