Finn Sørensen
 svarer 
Troels Lund Poulsen

Finn Sørensen (EL) spørger beskæftigelsesministeren, Troels Lund Poulsen, om at bekræfte, at der med lovforslaget sker en grundlæggende ændring af ”Min Plan”, som reelt vil have store konsekvenser for administrationen i jobcentre, a-kasser og for borgerne

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 209, Spørgsmål 4
Kan ministeren bekræfte, at der med lovforslaget sker en grundlæggende ændring af ”Min Plan”, som reelt vil have store konsekvenser for administrationen i jobcentre, a-kasser og ikke mindst for borgerne, som fremover skal orientere sig flere steder, og ikke længere direkte vil kunne udlede af ”Min Plan”, hvad de er forpligtet til? Der henvises bl.a. til høringssvaret fra KL og Danske A-kasser.

Svar fra mandag den 15. april 2019
”Kan ministeren bekræfte, at der med lovforslaget sker en grundlæggende ændring af ”Min Plan”, som reelt vil have store konsekvenser for administrationen i jobcentre, a-kasser og ikke mindst for borgerne, som fremover skal orientere sig flere steder, og ikke længere direkte vil kunne udlede af ”Min Plan”, hvad de er forpligtet til? Der henvises bl.a. til høringssvaret fra KL og Danske A-kasser.” Svar:

Det indgår i den politiske aftale om forenkling af beskæftigelsesindsatsen, at det bliver obligatorisk for alle, der modtager en indsats i jobcentret, at modtage Min Plan med tilbud m.v. digitalt på Jobnet. Samtidig skal redskabet fornys, så det understøtter borgerens aktive deltagelse i egen sag, dvs. bliver lettere at bruge. Det er således intentionen, at det skal blive nemmere for borgerne at orientere sig og skabe et overblik over egen indsats. Det medfører, at brugen af Min Plan skal ændres, hvilket også vil få betydning for administrationen i jobcentre og a-kasser, ligesom nogle borgere skal vænne sig til en ny måde at bruge Min Plan på.

Min Plan skal indeholde oplysninger om de aftaler om bl.a. jobsøgning, samtaler og tilbud, som indgår i indsatsen, og vil derfor give borgeren overblik over, hvilke aktiviteter, han/hun skal deltage i. Konkrete afgørelser og vejledning om bl.a. forhold, der kan have betydning for borgerens ydelse (sanktioner), skal dog fremsendes til e-Boks.

Det er ikke nyt, at borgerne skal orientere sig i e-Boks. Med reglerne om digital post er det allerede obligatorisk, at borgere over 15 år skal være tilsluttet offentlig digital post, ligesom borgeren selv har ansvaret for at holde øje med, om der kommer post i e-Boks (såfremt vedkommende ikke er undtaget herfor). En lang række offentlige myndigheder, herunder sundhedsvæsenet, bruget e-Boks, fx ved indkaldelse til undersøgelse m Samtidig skal jeg bemærke at der for mange målgrupper i LAB allerede i dag er et krav om, at afgørelser skal sendes ved siden af Min Plan. Derfor anvender kommu15. april 2019 J.nr.

2018-5657 ner i vid udstrækning allerede systemerne i overensstemmelse med den måde, som Min Plan foreslås anvendt.

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 3 til L 209.
0:000:00