Mogens Jensen
 svarer 
Karsten Lauritzen

Mogens Jensen (S) spørger skatteministeren, Karsten Lauritzen,, om de konkrete medier Watchmedia, Altinget.dk, Zetland og Avisen.dk i henhold til reglerne, der fastsættes med L 222, momsmæssigt kan anses for at udgøre en avis

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 222, Spørgsmål 21
I forlængelse af ministerens besvarelse af L 222 - spørgsmål 7 bedes ministeren oplyse, om de konkrete medier Watchmedia, Altinget.dk, Zetland og Avisen.dk i henhold til reglerne, der fastsættes med L 222, momsmæssigt kan anses for at udgøre en avis.

Svar fra torsdag den 25. april 2019
Som det fremgår af svar på SAU L 222 – spørgsmål 7 (2018-19) beror det på en vurdering i forhold til de fastsatte kriterier, om de nævnte medier momsmæssigt anses for at udgøre en avis.

Indledningsvis bemærkes, at det er Skatteforvaltningen, der har kompetence til at træffe afgørelser, og at sådanne afgørelser træffes på grundlag af gældende lovgivning. For at Skatteforvaltningen kan træffe afgørelse, forudsætter det, at Skatteforvaltningen er i besiddelse af de nødvendige oplysninger med henblik på at vurdere, om kriterierne for at være en avis er omfattet.

Såfremt en virksomhed er i tvivl om, hvorvidt dens levering er omfattet af nulmomsen for aviser, kan virksomheden anmode Skatteforvaltningen om et bindende svar.

0:000:00