Andreas Steenberg
 svarer 
Mattias Tesfaye

Andreas Steenberg (R) spørger udlændinge- og integrationsministeren, Mattias Tesfaye, om ministeren som teknisk bistand vil udarbejde ændringsforslag med tilhørende bemærkninger, der sikrer, at børn i alderen 0-8 år fortsat har samme mulighed for familiesammenføring som i de eksisterende regler

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 43, Spørgsmål 23
Vil ministeren som teknisk bistand udarbejde ændringsforslag med tilhørende bemærkninger, der sikrer, at børn i alderen 0-8 år fortsat har samme mulighed for familiesammenføring som i de eksisterende regler?

Svar fra fredag den 29. november 2019
1.

Jeg har forstået spørgsmålet således, at der ønskes teknisk bistand til et ændringsforslag, der vil betyde, at børn, der er under 8 år på ansøgningstidspunktet, ikke vil være omfattet af den foreslåede 3-månedersfrist og heller ikke det gældende krav om vellykket integration.

Det ønskede ændringsforslag kan herefter se ud som følgende:

Ændringsforslag til forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Afskaffelse af kravet om vellykket integration i sager om familiesammenføring med børn og indførelse af en frist på 3 måneder for indgivelse af ansøgning) L 43) af […]]:

indsættes efter »Et barn« ordene: »over 8 år«.

[Aldersgrænse på 8 år for anvendelse af ansøgningsfristen]

29. november 2019 Udlændinge- og Integrationsministeriet Familiesammenføring Akt-id 6198 4000 [email protected] www.uim.dk 36977191 2019 - 17583 1095676 Side og i stedet indsættes:

»3) Når barnet fylder 8 år efter, at forælderen er meddelt opholdstilladelse her i landet eller, hvis forælderen har dansk indfødsret eller statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, er tilmeldt folkeregistret, regnes fristen fra barnets fyldte 8. år, jf. dog nr. 1 og 2.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]

Bemærkninger Til nr. 1 Ændringsforslaget vil indebære, at ansøgningsfristen ikke finder anvendelse, hvis barnet er under 8 år på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen om opholdstilladelse.

Er barnet derimod fyldt 8 år, vil ansøgningen som udgangspunkt skulle indgives senest 3 måneder efter, at den herboende forælder er meddelt opholdstilladelse her i landet eller, hvis den anden forælder har dansk indfødsret eller statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, er tilmeldt folkeregistret, medmindre fristen skal beregnes fra et senere tidspunkt efter den foreslåede affattelse af udlændingelovens § 9, stk. 20, nr. 1-3, i det fremsatte lovforslag, jf. dog ændringsforslag nr.

2.

Ændringsforslaget ændrer ikke på, at 3-månedersfristen – der således kun vil gælde for børn, der er fyldt 8 år – vil blive fraveget, hvis der foreligger ganske særlige grunde.

Til nr. 2 Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 1 og indebærer, at ansøgningsfristen først vil skulle beregnes fra barnets fyldte 8. år, hvis barnet først fylder 8 år efter, at en herboende forælder er meddelt opholdstilladelse her i landet eller, hvis den herboende forælder har dansk indfødsret eller statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, er tilmeldt folkeregistret.

Var barnet således under 8 år, da den herboende forælder blev meddelt opholdstilladelse her i landet eller, hvis den herboende forælder har dansk indfødsret eller statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, blev tilmeldt folkeregistret, vil ansøgningen senest skulle indgives 3 måneder efter barnets fyldte 8. år.

Tilsvarende vil ansøgningen senest skulle indgives senest 3 måneder efter barnets fyldte 8. år, hvis barnet først bliver født efter, at den herboende forælder er meddelt opholdstilladelse her i landet eller, hvis den herboende forælder har dansk indfødsret eller statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, er tilmeldt folkeregistret.

Side 2/3 Dette gælder, medmindre fristen skal beregnes fra et senere tidspunkt efter den foreslåede affattelse af udlændingelovens § 9, stk. 20, nr. 1 og 2, i det fremsatte lovforslag.

Hvis en forælder, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, ønsker familiesammenføring med et barn, der er under 8 år på det tidspunkt, hvor forælderen har haft opholdstilladelse i mere end de sidste 3 år, beregnes 3-månedsfristen således først fra det tidspunkt, hvor barnet fylder 8 år, j den foreslåede affattelse af udlændingelovens § 9, stk. 20, nr. 1.

Tilsvarende beregnes 3-månedsfristen først fra det tidspunkt, hvor barnet fylder 8 år, hvis en forælder, der er meddelt opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold efter andre bestemmelser end §§ 7 og 8, ønsker familiesammenføring med et barn, der er under 8 år på det tidspunkt, hvor forælderen meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. den foreslåede affattelse af udlændingelovens §

9, stk. 20, nr. 2.

2.

Jeg kan ikke støtte et sådant ændringsforslag.

Regeringen indgik i februar 2019 en aftale med den tidligere regering og Dansk Folkeparti bl.a. om indførelse af en ny frist på 3 måneder for indgivelse af ansøgning om familiesammenføring med børn. Denne aftale, som jeg står ved, indeholder ikke en aldersgrænse som ønsket af spørgeren.

Herudover er det min opfattelse, at man ikke kan sammenligne den foreslåede ansøgningsfrist med det gældende krav om vellykket integration. De grunde, der ligger til grund for, at der ikke stilles et krav om vellykket integration over for helt små børn, gør sig ikke på helt samme måde gældende i forhold til en ansøgningsfrist.

Formålet med lovforslaget er således, at børn, der skal have en fremtid i Danmark, kommer hertil så tidligt som muligt. Det er i alles interesse – især børnenes. Hertil kommer muligheden for at fravige ansøgningsfristen, hvis der foreligger ganske særlige grunde.

Mattias Tesfaye / Moya-Louise Lindsay-Poulsen Side 3/
0:000:00