Pernille Vermund
 svarer 
Mattias Tesfaye

Pernille Vermund (NB) spørger udlændinge- og integrationsministeren, Mattias Tesfaye, om ministeren vil redegøre for forskelle og ligheder mellem hhv. økonomisk aktive og økonomisk inaktive tyrkiske statsborgeres adgang til familiesammenføring og ligebehandling med EU-borgere efter en vedtagelse af L43, herunder som de følger af opholdsdirektivet

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 43, Spørgsmål 29
Vil ministeren redegøre for forskelle og ligheder mellem hhv. økonomisk aktive og økonomisk inaktive tyrkiske statsborgeres adgang til familiesammenføring og ligebehandling med EU-borgere efter en vedtagelse af L43, herunder som de følger af opholdsdirektivet?

Ministeren bedes ligeledes redegøre for, om det fremadrettet er muligt for Danmark at stille skærpede krav (af nogen art) til tyrkiske statsborgeres adgang til familiesammenføring som følge af associeringsaftalekomplekset og EU-retten, samt redegøre for, hvad økonomisk inaktive tyrkiske statsborgeres retstilling bliver efter en vedtagelse af L43 i relation til familiesammenføring?

Svar fra tirsdag den 3. december 2019
1.

EU og Tyrkiet indgik i 1963 en associeringsaftale for at styrke de økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem EU og Tyrkiet, herunder gradvist at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed. Aftalen er senere blevet suppleret med en tillægsprotokol og Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80, som indeholder såkaldte stand still-klausuler, der indebærer et forbud mod at vedtage nye begrænsninger for tyrkiske statsborgere, der er økonomisk aktive, inden for visse områder.

Efter EU-Domstolens nyere praksis om fortolkningen af associeringsaftalekomplekset kan betingelser for familiesammenføring udgøre en ny begrænsning i stand still-klausulernes forstand. Det gælder i det omfang, at en national lovgivning, der gør betingelserne for familiesammenføring strengere, end hvad de var på tidspunktet for ikrafttrædelsen af stand still-klausulerne, kan påvirke tyrkiske statsborgeres udøvelse af økonomisk virksomhed i den pågældende medlemsstat.

I den forbindelse har EU-Domstolen understreget, at stand still-klausulerne ikke medfører en ret til familiesammenføring eller ret til etablering og ophold til fordel for tyrkiske arbejdstageres familiemedlemmer, men at stand still-klausulerne forbyder, at familiesammenføring underkastes nye betingelser som nævnt ovenfor.

3. december 2019 Udlændinge- og Integrationsministeriet EU-ophold Akt-id 6198 4000 [email protected] www.uim.dk 36977191 2019 - 17776 1098468 proportional, dvs. den er egnet til at sikre virkeliggørelsen af det forfulgte lovlige formål og ikke går videre end nødvendigt for at nå formålet.

Der henvises til punkt 2 i den juridiske vurdering af EU-Domstolens dom af 10. juli 2019 i sag C-89/18, A mod Udlændinge- og Integrationsministeriet, som den 26. august 2019 blev sendt til Folketinget (jf. UUI Alm.del, Bilag 23, 2018-19, 2. samling).

Der vil således kunne stilles (skærpede) betingelser for tyrkiske statsborgeres adgang til familiesammenføring inden for rammerne af associeringsaftalekomplekset, forudsat at betingelserne er begrundet i et tvingende alment hensyn og er proportionale.

2.

Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 8, at den foreslåede frist på 3 måneder for indgivelse af ansøgning om familiesammenføring med børn ikke vil finde anvendelse i forhold til udlændinge omfattet af EU-retten, herunder associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet.

Det betyder, at 3-månedersfristen for indgivelse af ansøgning om familiesammenføring med børn efter en vedtagelse af lovforslaget ikke vil finde anvendelse på herboende tyrkiske statsborgere, der som økonomisk aktive er omfattet af associeringsaftalekomplekset.

Der er i besvarelsen af 26. november 2019 af spørgsmål nr. 2 til L 43 redegjort for, hvilke regler der efter en vedtagelse af lovforslaget vil gælde for adgangen til familiesammenføring for økonomisk aktive tyrkiske statsborgere.

I samme besvarelse er der redegjort for retsgrundlaget for adgangen til familiesammenføring for unionsborgere, der udøver retten til fri bevægelighed i Danmark.

Retsstillingen med hensyn til familiesammenføring for tyrkiske statsborgere, der som ikke økonomisk aktive falder uden for associeringsaftalekomplekset, vil, som det allerede er tilfældet i dag, efter en vedtagelse af lovforslaget svare til retsstillingen for statsborgere fra andre tredjelande uden for EU.

Mattias Tesfaye / Charlotte Barslev Side
0:000:00