KPMG anfører, at med forslaget til ligningslovens § 5, stk. 10, nr. 3, kan renter, der er påløbet på tidspunktet for erhvervelsen af fordringen, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med en andel, der svarer til forholdet mellem fordringens kursværdi og fordringens pålydende værdi på tidspunktet for erhvervelsen af fordringen.

KPMG spørger, om Skatteministeriet er enig i, at debitorselskabet skal have mulighed for at fradrage de renter, hvor rentefradraget er blevet beskåret efter stk. 10, nr. 3, ved en senere indfrielse af hele gælden. KPMG spørger endvidere, om Skatteministeriet kan bekræfte, at der med lovforslaget ikke er taget højde herfor, og at lovforslaget derfor bør justeres.

KPMG anfører, at forholdet således ses at svare til den justering, der er foreslået ved 2. behandlingen, hvor der skal ske en ændring af gældens skattemæssige værdi med henblik på en eventuel efterfølgende indfrielse af gælden og avanceopgørelsen, når der er sket underskudsbegrænsning efter selskabsskattelovens § 12 A, stk. 4.

Kommentar Rentefradragsbegrænsning efter den foreslåede § 5, stk. 10, nr. 3, vil efter forslaget indtræde, når f.eks. et moderselskab – som alternativ til at lade et nødlidende datterselskab indgå en akkordaftale – erhverver kreditorernes fordringer mod datterselskabet.

Efter forslaget til kursgevinstlovens § 6, stk. 2, og selskabsskattelovens § 12 A, stk. 4, vil overdragelsen af den nødlidende fordring kunne indebære beskatning enten i form af gevinst på gæld efter kursgevinstloven eller begrænsning af underskud efter selskabsskatteloven.

I begge de anførte tilfælde vil der ske en regulering af gældens værdi til brug for eventuel senere beskatning. Dette skal imødegå dobbeltbeskatning ved en eventuel senere eftergivelse af gælden, idet gælden og fordringen fortsat består efter overdragelsen, som vil være omfattet af skattelovgivningens almindelige regler.

Lovforslaget er møntet på opkøb af fordringer mod nødlidende datterselskaber, og datterselskabets fradragsret for renter kan være udskudt indtil betalingstidspunktet som følge af misligholdelse af rentebetalinger for tidligere år.

Sker der ikke en efterfølgende eftergivelse, og skulle datterselskabet blive i stand til at betale de anførte renteudgifter, vil der være fradragsret for de udskudte renter på betalingstidspunktet, enten efter de almindelige regler om fradrag på betalingstidspunktet af ud skudt fradragsret for renteudgifter eller som tab på gæld ved betaling af den del af renterne, der vil være sket begrænsning af efter de foreslåede regler om overdragelse af nødlidende fordringer til f.eks. et moderselskab.

På den baggrund vurderes der ikke at være behov for at stille ændringsforslag, men Skatteministeriet vil som anført i svaret på spørgsmål 12 i forlængelse af dette lovforslag se på, om der er behov for at præcisere lovgivningen.