PWC anfører, at i forhold til et koncernkreditorselskabs adgang til at få tilbagereguleret indtægtsførte, og sidenhen eftergivne, renteindtægter hos et koncerndebitorselskab, har Skatteministeriet i svaret på spørgsmål 7 til Folketingets skatteudvalg vedrørende L 4 (2019-20) anført, at:

"Som det ligeledes fremgår af svaret på spørgsmål 1 kan det bekræftes, at moderselskabet (kreditor) vil kunne få tilbagereguleret de indtægtsførte renter, i det omfang rentefradraget hos datterselskabet (debitor) edsættes som følge af en rentefradragsbegrænsning efter ligningslovens § 5, stk. 9." PWC anmoder i forlængelse heraf Skatteministeriet om svar på, hvorvidt den beskrevne adgang for koncernkreditor til at få tilbagereguleret de indtægtsførte renter, i det omfang rentefradraget hos koncerndebitor nedsættes som følge af en rentefradragsbegrænsning efter ligningslovens § 5, stk. 9:

1. Både gælder i det omfang, at nedsættelsen af debitors rentefradrag angår tidligere fratrukne renteudgifter, således at debitors skattepligtige indkomst skal genoptages.

Eksempel:

En fordring på 100 består af hovedstol på 80 og renter på 20. Koncerndebitor har fratrukket renterne på 20. Fordringen eftergives ned til aktuel kursværdi på 15. Som udgangspunkt har koncerndebitor kun ret til at opretholde et rentefradrag på 3 (15 % af 20), jf. ligningslovens § 5, stk. 9, 1. pkt.

PWC anfører, at som udgangspunkt skal koncerndebitors indkomst derfor forhøjes med 17 (20-3). Da restgælden efter eftergivelsen udgør 15, skal der dog kun ske en indkomstforhøjelse hos koncerndebitor med 5 (20-15), jf. ligningslovens § 5, stk. 9, 2. pkt.

PWC anfører, at i henhold til svaret på spørgsmål 7 kan koncernkreditor få nedsat sin indkomst med 5 (tilbageregulering af tidligere indtægtsførte renter).

2. Om dette også gælder i en situation, hvor debitors rentefradrag er udskudt pga. ligningslovens § 5, stk. 8, hvor nedsættelsen af debitors rentefradrag angår det fremtidige rentefradrag.

Eksempel:

En fordring på 100 består af hovedstol på 80 og renter på 20. Koncerndebitor har pga. ligningslovens § 5, stk. 8, ikke fratrukket renterne på 20. Fordringen eftergives ned til aktuel kursværdi på 15.

Koncerndebitors fremtidige rentefradrag vil udgøre 3 (15 pct. af 20), jf. ligningslovens §

5, stk. 9, 1. pkt. Fradrag kan foretages, når betaling sker, jf. ligningslovens § 5, stk. 8.

PWC spørger, om koncernkreditor da også kan få nedsat sin indkomst med 17 (tilbageregulering af tidligere indtægtsførte renter).

Kommentar Det fremgår af svaret på spørgsmål 12, at Skatteministeriet i svaret på spørgsmål 1 har bekræftet, at moderselskabet (kreditor) vil kunne få tilbagereguleret de indtægtsførte renter, i det omfang rentefradraget hos datterselskabet (debitor) nedsættes som følge af en rentefradragsbegrænsning efter ligningslovens § 5, stk. 9.

Det anføres endvidere, at dette fremgår af Skatteministeriets notat af 30. november 1995, og at spørgsmålet ikke er reguleret i en specifik lovbestemmelse, men det anførte i notatet må anses for opfattelsen af praksis på området.

Den anførte udtalelse om tilbageregulering af de indtægtsførte renter hos moderselskabet (kreditor) omfatter således alene tilfælde, hvor rentefradraget hos datterselskabet (debitor) edsættes som følge af en rentefradragsbegrænsning efter ligningslovens § 5, stk. 9, og der ses ikke i praksis at være taget stilling til den situation, hvor datterselskabets rentefradrag er udskudt efter ligningslovens § 5, stk. 8, fordi datterselskabet er i restance med rentebetalinger for tidligere år.

I så fald skal moderselskabet (kreditor) behandles efter skattelovgivningens almindelige regler. Det vil sige, at rentebeskatningen kan ophæves i det indkomstår, hvor det konstateres, at renten efter en konkret vurdering må anses for uerholdelig, hvilket efter omstændighederne kan være i eftergivelsesåret.

Det bemærkes, at Skatteministeriet, jf. svaret på spørgsmål 12, i forlængelse af dette lovforslag vil se nærmere på, om der er behov for at præcisere lovgivningen.