”På nuværende tidspunkt har Ankestyrelsen en praksis om, at hvis man skal have dækket nødvendige merudgifter til en rejse som billetter og ophold, gælder det kun én rejse om året i maksimalt 14 dage. Kan ministeren bekræfte, at dette også vil være tilfældet, såfremt beslutningsforslag B 13 vedtages?” Svar:

Den praksis, Ankestyrelsen har fastlagt i forhold til dækning af ekstra omkostninger til fx betaling af billetter og ophold, relaterer sig til dækning af ekstra omkostninger i forbindelse med kortvarige ferier i udlandet, som forældrene har i forbindelse med selve rejsen. Retten til hjælp til dækning af sådanne ekstra omkostninger forudsætter en konkret afgørelse herom fra kommunen efter udlandsbekendtgørelsens § 5.

Omvendt forudsætter retten til at tage allerede bevilget støtte, som den enkelte modtager i sin hverdag, og som er omfattet af udlandsbekendtgørelsens § 1, med til udlandet ikke en afgørelse fra kommunen, så længe det midlertidige ophold i udlandet ikke varer længere end 1 måned. Støtten følger således automatisk med i samme omfang, som den ydes inden for landets grænser. Dette følger direkte af udlandsbekendtgørelsens § 3.

Familier, som i hverdagen modtager støtte efter bestemmelser, som er omfattet af udlandsbekendtgørelsens § 1, har altså automatisk ret til i fuldt omfang at tage disse ydelser med under ophold i udlandet af mindre end en måneds varighed, blot de orienterer kommunen om udlandsopholdet på forhånd. Det gælder også ydelser til et barn med handicap, fx hjælp til dækning af løbende merudgifter efter § 41 og hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 – uanset om kommunen ved siden af hjælpen i hverdagen har ydet støtte efter udlandsbekendtgørelsens § 5 om dækning af ekstra omkostninger i forbindelse med en kortvarig udlandsferie eller ej.

Hvis beslutningsforslaget B 13 vedtages, vil det indebære, at forældre får ret til at tage allerede bevilget aflastning efter servicelovens § 84, stk. 1, jf. § 44, med under midlertidige ophold i udlandet på lige fod med de øvrige ydelser i bekendtgørelsens § 1. Dermed får forældrene automatisk ret til at tage aflastningen med i fuldt omfang, så længe udlandsopholdet er af mindre end en måneds varighed.

Ankestyrelsens praksis i forhold til dækning af ekstra omkostninger efter udlandsbekendtgørelsens § 5 i forbindelse med betaling af billetter og ophold ved kortvarige udlandsferier har således ikke betydning for, i hvilket omfang forældre kan tage ydelser, som er omfattet af udlandsbekendtgørelsens § 1, med til udlandet.