svarer 
Morten Bødskov

Skatteudvalget spørger skatteministeren, Morten Bødskov, om kommentar til henvendelse af 16/12-19 fra FSR - Danske Revisorer om, hvorvidt en skattemæssig fradragsberettiget betaling vil være omfattet af Kategori C

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 49, Spørgsmål 10
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 16. december 2019 fra FSR - Danske Revisorer om, hvorvidt en skattemæssig fradragsberettiget betaling vil være omfattet af Kategori C, jf. L 49 - bilag 9.

Svar fra mandag den 16. december 2019
1.

FSR – danske revisorer ønsker oplyst, om en skattemæssig fradragsberettiget betaling fra et selskab skattemæssigt hjemmehørende i EU eller et tredjeland til et selskab skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, og som har tilvalgt tonnagebeskatning, vil være omfattet af et af kendetegnene i kategori C eller evt. andre kendetegn omfattet af bilag IV til DAC6.

Kommentar Det bemærkes, at en ordning som den af FSR – danske revisorer beskrevne vil kunne være omfattet af kategori C, pkt.1, litra d, om betalinger, som er genstand for en præferentiel skatteordning i den jurisdiktion, hvor modtageren af betalingen er skattemæssigt hjemmehørende. Dette forudsætter dog, at betalingen i eksemplet er en betaling mellem to indbyrdes forbundne foretagender.

Det bemærkes i øvrigt, at det ikke kan udelukkes, at en sådan ordning afhængigt af omstændighederne i øvrigt kan være omfattet af et eller flere kendetegn omfattet af bilag IV til DAC6.

2.

FSR – danske revisorer ønsker oplyst, om en skattemæssig fradragsberettiget betaling fra et selskab skattemæssigt hjemmehørende i Danmark til et selskab skattemæssigt hjemmehørende i et tredjeland, og som har tilvalgt tonnagebeskatning, vil være omfattet af et af kendetegnene i kategori C eller evt. andre kendetegn omfattet af bilag IV til DAC6.

Kommentar For at være omfattet af kendetegnet i kategori C, pkt. 1, litra d, skal der være tale om en præferentiel skatteordning i den jurisdiktion, hvor modtageren af betalingen er skattemæssigt hjemmehørende.

I eksemplet er modtageren ikke skattemæssigt hjemmehørende i en jurisdiktion, hvor tonnageskatteordningen er gældende. Dermed er ordningen ikke omfattet af det pågældende kendetegn.

Det bemærkes i øvrigt, at det ikke kan udelukkes, at en sådan ordning afhængigt af omstændighederne i øvrigt kan være omfattet af et eller flere kendetegn omfattet af bilag IV til DAC6.

0:000:00