KPMG anmoder med henvisning til svaret på spørgsmål 18 Skatteministeriet om at uddybe, hvorledes der senere kan opstå fradrag for beskåret rentefradrag som tab på gæld i forbindelse med en efterfølgende indfrielse af gælden baseret på nedenstående eksempel, uden at debitorselskabet er blevet merbeskattet.

Gæld Gældseftergivelse ved kurs 50 Indfrielse 100 pct.

Hovedstol Gæld i alt 100 110 -50 110 Fratrukne renter Tilbageført rentefradrag Beskatning som kursgevinst eller underskudsbegrænsning Samlet beskatning -10 5 60 -5 = nettofradrag KPMG anfører, at de renter, hvor fradrag er blevet beskåret efter § 5, stk. 10, nr. 3, ikke senere vil blive "genvundet" ved en fuld indfrielse af gælden.

Nettofradrag bør ifølge KPMG være -10 svarende til de samlede renteudgifter. KPMG anfører videre, at hvis 5 ud af indfrielsen på 110 anses for betaling af resterende renter opnås i stedet kun fradrag for kurstab på 50. Dvs. stadig et mistet fradrag på 5.

Kommentar Rentefradragsbegrænsning efter den foreslåede § 5, stk. 10, nr. 3, vil efter forslaget indtræde, når f.eks. et moderselskab – som alternativ til at lade et nødlidende datterselskab indgå en akkordaftale – erhverver kreditorernes fordringer mod datterselskabet.

Efter forslaget til kursgevinstlovens § 6, stk. 2, og selskabsskattelovens § 12 A, stk. 4, vil overdragelsen af den nødlidende fordring kunne indebære beskatning enten i form af gevinst på gæld efter kursgevinstloven eller begrænsning af underskud efter selskabsskatteloven.

I begge de anførte tilfælde vil der ske en regulering af gældens værdi til brug for eventuel senere beskatning. Dette skal imødegå dobbeltbeskatning ved en eventuel senere eftergivelse af gælden, idet gælden og fordringen fortsat består efter overdragelsen, som vil være omfattet af skattelovgivningens almindelige regler.

Det følger af forslaget til ligningslovens § 9, stk. 10, nr. 3, at renter, der er påløbet på tidspunktet for erhvervelsen af fordringen, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med en andel, der svarer til forholdet mellem fordringens kursværdi og fordringens pålydende værdi på tidspunktet for erhvervelsen af fordringen, jf. dog stk. 9, 2. pkt.

Det følger af den gældende bestemmelse i ligningslovens § 5, stk. 9, 2. pkt., som der henvises til i den foreslåede bestemmelse, at indgår der i den gæld, som nedsættes, påløbne renter, som den skattepligtige før nedsættelsen har foretaget fradrag for efter stk. 1, kan den skattepligtige opretholde det foretagne fradrag i det omfang, det kan rummes i gælden efter den opnåede nedsættelse, uanset om fradraget overstiger størrelsen af det fradrag, den skattepligtige er berettiget til efter 1. pkt.

I det anførte eksempel udgøres rentegælden af fratrukket påløbne ikke betalte renter på 10, mens hovedstolen udgør 100 og den samlede gæld 110. Efter gældsnedsættelsen udgør gælden 55. Da de påløbne renter, som der er foretaget fradrag for, kan rummes i gælden efter den opnåede nedsættelse, kan det foretagne fradrag opretholdes.

Der vil således ikke skulle ske begrænsning af rentefradraget efter lovforslaget i det anførte eksempel.

Det bemærkes, at Skatteministeriet, jf. svaret på spørgsmål 12, i forlængelse af dette lovforslag vil se nærmere på, om der er behov for at præcisere lovgivningen.