Søren Egge Rasmussen
 svarer 
Mogens Jensen

Søren Egge Rasmussen (EL) spørger ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling, Mogens Jensen, hvorvidt ministeren via de bemyndigelser, som lovforslaget indeholder, opnår mere magt, end ministeren har i dag

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 84, Spørgsmål 2
Vil ministeren oplyse, hvorvidt ministeren via de bemyndigelser, som lovforslaget indeholder, opnår mere magt, end ministeren har i dag?

Svar fra onsdag den 8. januar 2020
Jeg har forelagt spørgsmålet for Landbrugsstyrelsen, som oplyser følgende:

"Med lovforslaget videreføres de bemyndigelser, ministeren hidtil har haft i medfør af lov om frø, kartofler og planter og lov om planteskadegørere, for så vidt angår kontrol-, certificerings- og plantesundhedsområdet, samt i medfør af lov om drift af landbrugsjorder for så vidt angår kontrolområdet for hjemmehørende, uønskede plantearter.

Lovforslaget afspejler nøje de bestemmelser og behov for bemyndigelser, EU-reguleringen på områderne fordrer. Bemyndigelserne til ministeren på disse områder er ikke udvidede i forhold til hidtil, men er i nogle sammenhænge nærmere præciserede i forhold til hidtil. Det drejer sig blandt andet om bestemmelser om adgang til privat ejendom og muligheden for at opsætte udstyr som insektfælder mv. i forbindelse med undersøgelsesarbejdet.

I forhold til generelle, administrative bestemmelser tilføres der med lovforslaget en bredere bemyndigelse til ministeren til at kunne fastsætte bestemmelser om offentliggørelse af kontrolresultater, således at det i overensstemmelse med kontrolforordningens bestemmelser også omfatter plantesundhedsområdet, samt stille krav om at skriftlig kommunikation til og fra Miljø- og Fødevareministeriet om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør heraf eller af Den Europæiske Unions forordninger, skal foregå digitalt." Mogens Jensen / Louise Piester
0:000:00