” Kan ministeren i tabelform vise forskellige skaleringsmuligheder for beslutningsforslaget, såfremt man skulle gennemføre beslutningsforslaget i etaper samt udgifterne forbundet hermed bl.a. til følgende to modeller:

- Man fjerner i etaper den gensidige forsørgerpligt (dvs. modregning m.v.) for hver enkelt ydelsesgruppe.

- Man rykker gradvist loftet for, hvornår ydelserne reguleres som følge af gensidig forsørgerpligt.” Svar:

TAAGF (Total Afskaffelse Af Gensidig Forsørgerpligt) har i henvendelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg af den 10. december 2019 præciseret, at den egentlige intention med borgerforslaget er at fjerne indtægtsreguleringen på grundlag af en samlevers/ægtefælles indkomst og ikke at ensarte ydelsesniveauet for henholdsvis enlige og samlevende/ægtefæller i hele ydelsessystemet, så alle modtager en enlig-sats uanset øvrige forhold. Spørgsmålet besvares med udgangspunkt i denne præcisering.

Finansministeren har i svar på BEU alm. spm. 46 af 20. december 2019 oplyst om den årlige virkning af en afskaffelse af gensidig forsørgerpligt i kontanthjælpssystemet og aftrapning af ydelser som følge af en eventuel partners indtægt i pensionssystemet.

Af tabel 1 fremgår de offentlige merudgifter efter skat, tilbageløb, adfærd og afledte virkninger. Det bemærkes dog, at skønnet over merudgifterne ved afskaffelse af gensidig forsørgerpligt i kontanthjælpssystemet er behæftet med betydelig usikkerhed, og der bl.a. er set bort fra negative adfærdsvirkninger forbundet med at give en større gruppe adgang til kontanthjælpssystemet. 31. januar 2020 J.nr.

2019 - 7221 Tabel 1 Årlige offentlige merudgifter ved afskaffelses af gensidig forsørgerpligt mv.

Mia kr., 2020-niveau Efter skat, tilbageløb, adfærd og afledte virkninger i alt - heraf i kontanthjælpssystemet - heraf i pensionssystemet Kilde: BEU alm. spm. 46.

Afskaffelses af gensidig forsørgerpligt mv.

1,8 1,3 0,5 Der er i spørgsmålet ikke opstillet en konkret model for, hvordan den gensidige forsørgerpligt ønskes fjernet i etaper for hver ydelsesgruppe, herunder over hvor lang tid, etaperne skal strække sig over mv.

Af tabel 2 er der angivet et eksempel på, hvordan en konkret etapemodel udformes.

I eksemplet på etapemodellen er de mindst udgiftsdrivende elementer forudsat igangsat først.

Tabel 2 Eksempel på etapemodel til at fjerne gensidig forsørgerpligt mv.

Mia. kr., 2020-niveau Afskaffelse af samlever- og ægtefælleafhængigheden i pensionssystemet Afskaffelses af gensidig forsørgerpligt mv. i kontanthjælpssystemet I alt Anm.: Konsekvenserne er opgivet efter skat, tilbageløb, adfærd og afledte virkninger.

Kilde: BEU alm. spm. 46 og egne beregninger.

0,5 År 1 0,5 År 2 0,5 1,3 1,8 I ovenstående eksempel afskaffes samlever- og ægtefælleafhængigheden i pensionssystemet i år 1. Den årlige merudgift er i BEU 46 skønnet til 0,5 mia. kr. efter skat, tilbageløb, adfærd og afledte virkninger.

I år 2 afskaffes den gensidige forsørgerpligt mv. i kontanthjælpssystemet, hvilket betyder, at de årlige merudgifter øges med 1,3 mia. kr. efter skat, tilbageløb, adfærd og afledte virkninger, jf. BEU 46. De samlede merudgifter i år 2 udgør således i eksemplet 1,8 mia. kr. Det bemærkes, at der er betydelig usikkerhed forbundet med skønnet over de økonomiske virkninger af at fjerne gensidig forsørgerpligt i kontanthjælpssystemet, og at der i besvarelsen bl.a. er set bort fra negative adfærdsvirkninger forbundet med at give en større gruppe adgang til kontanthjælpssystemet.

Det fremgår ikke af spørgsmålet, hvordan den gensidige forsørgerpligt konkret ønskes fjernet ved gradvis at lempe reglerne for fx indtægtsregulering som følge af en samlevers/ægtefælles indkomst. De gældende regler for indtægtsregulering af pension indebærer, at det er summen af indkomster, der har betydning for, hvor meget pensionen nedsættes. Hvis man justerer de fradragsbeløb, der gælder for summen 2 af indkomster, vil man således lempe indtægtsreguleringen generelt både for pensionistens egen og for ægtefællens/samleverens indkomst. En gradvis afskaffelse af indtægtsreguleringen på grundlag af ægtefællens/samleverens indkomst, vil derfor kræve indførelse af nye stilleskruer som for eksempel særskilte fradragsbeløb eller fradragsprocenter, der alene vedrører en samlevers/ægtefælles indkomst. Der er således tale om en kompleks problemstilling, og det er ikke muligt at foretage de ønskede skøn uden en præcis modelbeskrivelse.