”Kan ministeren redegøre for, hvor mange borgere, der rammes af gensidig forsørgerpligt, der befinder sig under Danmarks Statistiks fattigdomsgrænse?” Svar:

Beskæftigelsesministeriet har indhentet bidrag til besvarelsen fra Finansministeriet, som jeg henholder mig til.

Finansministeriet oplyser følgende:

”Det er lagt til grund for svaret, at der spørges til personer, der er berørt af modregningen af eventuel ægtefælles eller samlevers indkomst i egne offentlige ydelser.

De ydelser, der vurderes at være relevante for spørgsmålet, omfatter ydelserne i kontanthjælpssystemet og de sociale pensioner, dvs. folkepension og førtidspension. I besvarelsen tages udgangspunkt i samme grupper af personer berørt af modregning, som identificeres i Endeligt svar på BEU alm. del spm. 46 af d. 20 december 2019 1 .

Danmarks Statistik (DST) har i fravær af et officielt dansk fattigdomsmål udarbejdet tre fattigdomsindikatorer med henblik på at monitorere udviklingen i FN’s verdensmål om at afskaffe fattigdom. De tre indikatorer er lav indkomst, relativ fattigdom og økonomisk sårbarhed, som er baseret på personers selvoplevede indtryk.

Målene skal fortolkes med forsigtighed og kan ikke entydigt fortolkes som egentlige fattigdomsmål. DST skriver eksempelvis i metodenotatet Bag om relativ fattigdom (2018) m fortolkningen af indikatoren for relativ fattigdom:

”Fattigdomsindikatoren skal ikke tolkes som et egentligt fattigdomsmål, der objektivt viser antallet af fattige personer i Danmark, men som en indikator på udviklingen i relativ fattigdom. En relativ fattigdomsgrænse vil altid hvile på antagelser, 31. januar 2020 J.nr. for teknisk afgrænsning.

idet mange valg skal træffes, når man skal måle fattigdom. Antallet af fattige afhænger således af disse valg. Det er derfor vigtigt ikke at tolke for hårdt på selve antallet af fattige, som fattigdomsindikatoren viser.” Der tages i besvarelsen udgangspunkt i indikatorerne for lavindkomst og ”relativ fattigdom”, idet grundlaget for indikatoren for økonomisk sårbare ikke er tilgængeligt for Finansministeriet.

I 2016 blev 3.900 kontanthjælpsmodtagere modregnet i ydelsen som følge af ægtefællens indkomst, hvoraf ca. 600 er i lavindkomstgruppen og ca. 500 er omfattet af DST’s indikator for ”relativ fattigdom”, jf. tabel 1.

I 2020 skønnes 324.800 folkeog førtidspensionister at blive indtægtsreguleret i den udbetalte pension som følge af ægtefællens indkomst, hvoraf ca. 500 er i lavindkomstgruppen, og ca. 200 er omfattet af DST’s indikator for ”relativ fattigdom”.

Tabel 1 Antal personer berørt af ægtefællemodregning omfattet af DST’s indikator Samlet Lavindkomstgruppen DST’s indikator for ”relativ fattigdom” Anm.: Ved opgørelse af antal personer berørt af ægtefællemodregning for folke- og førtidspensionister er fradragsgrænser og aftrapningsprocenter konsekvensændret, mens satser er fastholdt. Opgørelsen af folkeog førtidspensionister omfattet af DST’s indikator for ”relativ fattigdom” er beregnet på Lovmodellens datagrundlag. Opgørelsen for modtagere af ydelser i kontanthjælpssystemet tager udgangspunkt i DST’s egen opgørelse af indikatoren for ”relativ fattigdom”.

Note 1: Eksempelvis folkepensionister, der ved gældende regler udnytter partnerens uudnyttede indkomstfradrag.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag samt Danmarks Statistiks beregninger.

Det bemærkes, at en stor gruppe af de berørte pensionister modtager en højere pension som følge af ægtefælleafhængighed i indkomstreguleringen af pensionen, svarende til 400 personer i lavindkomstgruppen og 100 personer omfattet af DST’s indikator for ”relativ fattigdom”. Det kan eksempelvis skyldes udnyttelse af partnerens uudnyttede indkomstfradrag.”