René Christensen
 svarer 
Lea Wermelin

René Christensen (DF) spørger miljøministeren, Lea Wermelin, hvornår ministeren forventer, at EU-krav om det udvidede producentansvar er implementeret i Danmark, og finder ministeren det realistisk, at det kan ske før 2025

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 36, Spørgsmål 1
Hvornår forventer ministeren, at EU-krav om det udvidede producentansvar er implementeret i Danmark, og finder ministeren det realistisk, at det kan ske før 2025?

Svar fra tirsdag den 11. februar 2020
Der skal ifølge emballagedirektivet være etableret udvidet producentansvar for al emballage senest den 31. december 2024. Jeg fremsætter et lovforslag den 20. februar 2020, der som et første skridt, etablerer hjemler til at implementere den ny producentansvarsordning for emballage i overensstemmelse med EU's minimumskrav. Den konkrete organisering og udmøntning af producentansvaret skal dernæst konkretiseres på bekendtgørelsesniveau.

Der er tale om en helt ny ordning og en større omstilling af sektoren, hvorfor der endnu ikke er taget stilling til tidsplanen for implementering, men omstillingen er et vigtigt værktøj ift. at nå de ambitiøse genanvendelsesmål. Jeg har fokus på, at vi får implementeret producentansvaret på en god måde, men også på at vi kommer i gang. Det er vigtigt, at aktørerne får den fornødne tid til at omstille sig til at kunne varetage producentansvaret,.

Jeg vil inddrage producenter, kommuner og øvrige affaldsaktører tæt i implementeringen, så vi får etableret en ordning, der fungerer godt og effektivt både for miljøet, borgerne og økonomisk.

Lea Wermelin / Janne Birk Nielsen
0:000:00