Carl Valentin
 svarer 
Lea Wermelin

SF: Er det muligt at definere urent plastaffald som farligt affald?

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 36, Spørgsmål 4

Kan ministeren oplyse, om det vil være muligt at definere urent plastaffald som farligt affald, samt om der er andre affaldsfraktioner, der i dag behandles som grønt affald, som burde håndteres som farligt affald, fordi det et eller flere steder i kæden fører til miljø- og sundhedsskader?

Svar fra tirsdag den 11. februar 2020
Wermelin: Anmeldepligten for farligt affald og urent affald er den samme

Det antages, at der med urent plastikaffald menes plastikaffald , som er blevet kontamineret (blandet) med andet affald. Dette affald er allerede i dag anmeldepligtigt. Der er ikke behov for også at definere det som farligt affald, da reglerne om anmeldepligt er de samme, uanset om plastikaffaldet er urent eller udv iser farlige egenskaber.

Ikke-anmeldepligtigt affald, såkaldt grønlistet affald, er fastlagt direkte i transportforordningens bilag.

Ændringer heraf vil skulle adresseres i EU-regi. Det vil kræve en fyldestgørende undersøgelse at identificere, hvorvidt der er nogle fraktioner, der i dag er grønlistede, og som burde gøres anmeldepligtige. Ændringer af grønlistet affald vil eventuelt kunne tages op i forbindelse med revision af transportforordningen, som forventes at finde sted i løbet af de kommende år.

Lea Wermelin / Janne Birk Nielsen

0:000:00