Zenia Stampe
 svarer 
Lea Wermelin

Zenia Stampe (R) og Søren Egge Rasmussen (EL) spørger miljøministeren, Lea Wermelin, om konsekvenserne af et forbud mod at bruge glyfosat til at nedvisne, når man dyrker højkvalitetsdyrefoder

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 33, Spørgsmål 2
Vil ministeren redegøre for konsekvenserne af et forbud mod at bruge glyfosat til at nedvisne, når man dyrker højkvalitetsdyrefoder, herunder i forhold til glyfosatforbrug og meromkostninger - både på kort og længere sigt?

Svar fra fredag den 20. marts 2020
Jeg har forelagt spørgsmålet Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet (AGRO), som oplyser, at de ikke bekendt med, at nogle foderafgrøder defineres som højkvalitetsafgrøder. En forespørgsel til SEGES, bekræfter at dette ikke er et almindeligt brugt begreb. Derfor svares der for foderafgrøder generelt.

AGRO oplyser, at glyphosat pt. er det eneste godkendte stof, der er godkendt til nedvisning af foderafgrøder. Der er allerede forbud mod anvendelse af glyphosat efter fremspring på afgrøder til konsum. SEGES har tidligere skønnet, at der anvendes glyphosat til nedvisning på ca. 25 % af det samlede areal for foderafgrøderne: korn, raps og bælgsæd. Der anvendes ikke glyphosat til nedvisning af majs, og det er ikke almindelig praksis at anvende glyphosat til nedvisning af græsmarker.

Forbruget af glyphosat vil ifølge AGRO ikke reduceres af et forbud mod nedvisning af foderafgrøder.

Glyphosat kan anvendes på tre tidspunkter: før såning/fremspiring, til nedvisning før høst eller efter høst. Anvendelsen før høst er et redskab til at bekæmpe flerårigt ukrudt. AGRO vurderer, at hvis der ikke sprøjtes før høst, vil der blive sprøjtet på andre tidspunkter og ofte med en højere dossering. Dette skyldes at, kravene til grønne marker begrænser landmændenes mulighed for effektiv ukrudtsbekæmpelse på andre tidspunkter.

De økonomiske meromkostninger vil ifølge AGRO variere, da meromkostningerne er afhængige af klimaforholdene. Især våde år vil medføre højere meromkostninger. De kortsigtede økonomiske meromkostninger er af AGRO vurderet til 46 til 154 kr./ha ved et forbud mod nedvisning af foderafgrøder. Beløbet vil dog være væsentligt større, hvis landmanden har en halmkontrakt, da han ikke kan være sikker på at kunne høste og levere halm til varmeværket rettidigt, hvis han ikke må nedvisne afgrøderne. Det har ikke været muligt for AGRO at kvantificere de langsigtede meromkostninger.

Lea Wermelin / www.mfvm.dk
0:000:00