”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 2. februar 2020 fra Monica Lylloff om kompensationsordning på socialområdet, jf. B 23 - bilag 2.” Svar:

Det er afgørende, at der gives den nødvendige hjælp og støtte efter serviceloven til de mennesker, der har behov for det. Det er undergravende for systemet, hvis der ikke er tillid til det, og der f.eks. opstår tvivl om, hvilke hensyn der varetages, herunder om der spekuleres i lange sagsbehandlingstider og forkerte afgørelser.

Den nødvendige tillid opnås kun ved, at der generelt opleves høj kvalitet i sagsbehandlingen. Og her er det afgørende, at borgerne føler sig hørt og inddraget og er betrygget i, at behandlingen af deres sag er foregået korrekt.

Det er også afgørende, både af hensyn til det enkelte menneske og ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt, at borgeren får den rigtige hjælp i første omgang og ikke først efter, at Ankestyrelsen har truffet afgørelse i sagen.

Ankestyrelsens undersøgelser viser desværre, at der er mange sager på det sociale område, der er behæftet med fejl.

Jeg er dog ikke af den opfattelse, at man i kommunerne bevidst vil gøre livet svært for de borgere, som har brug for hjælp, og derfor er jeg ikke enig i de forudsætninger, der ligger bag B 23. Det er forudsætninger, der hviler på en opfattelse af, at kommunerne bevidst og usagligt træffer afgørelser, som er i strid med lovgivningen for derved at spare hjælpen i klageperioden.

Jeg er af den overbevisning, at kommunerne grundlæggende har viljen til at løfte deres ansvar for, at sagsbehandlingen er i orden.

I den forbindelse er det også et vigtigt forhold, at serviceloven er en rammelov, der gør, at kommunerne skal træffe mange skønsprægede afgørelser ud fra en konkret og individuel vurdering i hver enkelt sag, og at forudsætningerne i sagen kan ændre sig undervejs. Derfor kan der opstå tvivl om, hvornår en afgørelse ligger inden for lovens rammer. Her er der givetvis plads til forbedring.

At forsøge at løse dette ved at indføre en kompensationsordning, som foreslået med B 23, er dog efter min opfattelse ikke vejen frem. Fokus må være at styrke borgernes retssikkerhed, og i den forbindelse, at der træffes rigtige afgørelser første gang. Jeg stiller mig tvivlende over for, om en kompensationsordning vil have den virkning.

Derimod tror jeg på, at vi skal gå den mere direkte vej og understøtte kommunernes sagsbehandling, så kvaliteten bliver løftet ad den vej.

Der er allerede taget en række initiativer med henblik på at understøtte kommunernes sagsbehandling. Det gælder initiativer, der sigter mod at fastholde det lokale politiske fokus men også helt konkrete initiativer, der går tæt på den kommunale praksis.

Det er blevet obligatorisk for kommunerne at behandle det årlige danmarkskort over omgørelsesprocenter i Ankestyrelsen. Det er med til at sikre, at de ansvarlige politikere i den enkelte kommunalbestyrelse har fokus på og tager stilling til sagsbehandlingen i deres kommune.

Som en del af aftalen om kommunernes økonomi for 2020 er der desuden igangsat et arbejde med at tilvejebringe et forbedret datagrundlag og nye nøgletal, der på den lange bane skal højne kvaliteten af danmarkskortene og dermed styrke grundlaget for en mere målrettet og nuanceret kommunikation om kvaliteten af den kommunale sagsbehandling.

Ankestyrelsens opgave er også at vejlede myndighederne og dermed gøre dem endnu bedre til at afgøre sagerne korrekt. Det gør Ankestyrelsen på en række forskellige måder, hvor der er tale om konkret undervisning og konkrete drøftelser af forskellig karakter, herunder med fokus på problemstillinger, som udspringer af klagesagerne.

Desuden er der etableret en retssikkerhedsenhed i tilknytning til Ankestyrelsen, der også skal bidrage til en styrkelse af borgernes retssikkerhed på det sociale område.

Enheden skal bl.a. arbejde med spørgsmål vedrørende kommuners praksis og en sammenligning af praksis i kommunerne, herunder sagsbehandlingstider, oplysning af sager og overholdelse af forvaltningsretlige regler, herunder regler om begrundelse, partshøring m.v. på socialområdet. I tilknytning til retssikkerhedsenheden er der nedsat et uafhængigt rådgivende organ, som kan pege på problemområder, som retssikkerhedsenheden skal udarbejde deskriptive analyser indenfor.

Der er således iværksat en række tiltag, som skal understøtte kommunernes sagsbehandling og være med til at styrke kvalitetsudviklingen i kommunernes opgaveløsning på det sociale område. Og vi vil fortsætte med at arbejde for en bedre kvalitet i sagsbehandlingen.