svarer 
Astrid Krag

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget spørger social- og indenrigsministeren, Astrid Krag, om den anonyme henvendelse af 3/2-20

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 23, Spørgsmål 4
Ministeren bedes kommentere den anonyme henvendelse af 3. februar 2020, jf. B 23 bilag 4.

Svar fra mandag den 2. marts 2020
”Ministeren bedes kommentere den anonyme henvendelse af 3. februar 2020, jf. B 23 bilag 4.” Svar:

Det er afgørende, at der gives den nødvendige hjælp og støtte efter serviceloven til de mennesker, der har behov for det. Det er også afgørende, både af hensyn til det enkelte menneske og ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt, at borgeren får den rigtige hjælp i første omgang og ikke først efter, at Ankestyrelsen har truffet afgørelse i sagen.

Som jeg har sagt både under 1. behandlingen af B 23 og også i min besvarelse af spørgsmål 2 til B 23, er jeg af den overbevisning, at kommunerne grundlæggende har viljen til at løfte deres ansvar for, at sagsbehandlingen er i orden.

Jeg mener ikke, at vi løser problemet ved at indføre en kompensationsordning, som foreslået med B 23.

Fokus må være at styrke borgernes retssikkerhed, og i den forbindelse, at der træffes rigtige afgørelser første gang.

I forhold til borgerens forslag om graduering af økonomisk kompensation i forbindelse med klagesager kan jeg derfor henvise til min besvarelse af spørgsmål 2 til B 23.

I relation til forslaget vedrørende kommuners redegørelser til Ankestyrelsen kan jeg henvise til min besvarelse af spørgsmål 1 til B 23.

Og endelig kan jeg i forhold til Datatilsynets rolle supplerende oplyse, at Datatilsynet alene fører tilsyn med, at reglerne om databeskyttelse bliver overholdt. Datatilsynet kan således ikke tage stilling til, om en kommunal afgørelse har det rigtige indhold.

Spørgsmål om overholdelse af straffeloven henhører under politiet og domstolene.
0:000:00