30. marts 2020 kl. 08.00Ministersvar
Marie Krarup svarer Joy Mogensen
Marie Krarup (DF) spørger kirkeministeren, Joy Mogensen, hvordan anden del af grundlovens § 67 "at intet læres, der strider imod sædeligheden og den offentlige orden" håndhæves
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
B 77, Spørgsmål 1
Vil ministeren oplyse, hvordan anden del af grundlovens § 67 "at intet læres, der strider imod sædeligheden og den offentlige orden" håndhæves?
Svar fra mandag den 30. marts 2020
”Grundlovens §
har følgende ordlyd:
Kirkeudvalget har ved brev af 2. marts 2020 (KIU B 77 – spørgsmål 1) bedt om min besvarelse af spørgsmål:
Frederiksholms Kanal 21 1220 København K www.km.dk Telefon 3392 3390 Telefax 3392 3913 e-post [email protected] Akt nr.: 96663 Dette akt nr. bedes oplyst ved henvendelse til Kirkeministeriet Til brug for besvarelsen af Kirkeudvalgets spørgsmål har Kirkeministeriet indhentet svarbidrag fra Justitsministeriet, der oplyser følgende:
”Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider imod sædeligheden eller den offentlige orden.” Dato: 30. marts 2020 Religionsfriheden efter grundlovens § 67 er ikke ubegrænset, idet lovgivningsmagten efter bestemmelsens 2. led er indrømmet en adgang til at fastsætte de rammer for religionsfriheden, som hensynet til sædeligheden eller den offentlige orden tillader.
Grundlovens § 67, 2. led, indebærer dermed, at lovgivningsmagten ikke er afskåret fra at gennemføre lovgivning, der berører gudsdyrkelse, når lovgivningen ikke har til hensigt at modvirke den berørte gudsdyrkelse, men er begrundet i varetagelsen af andre hensyn (til beskyttelse af sædeligheden eller den offentlige orden). Det er den almindelige antagelse i den statsretlige litteratur, at lovgivningsmagten er overladt et vidt skøn til at bestemme de grænser, der følger af hensynet til sædeligheden eller den offentlige orden. Der henvises til Jens Peter Christensen m.fl., Grundloven med kommentarer (2015), side 408 f.
De begrænsninger af religionsfriheden, der fastsættes i overensstemmelse med grundlovens § 67, 2. led, vil således følge af den relevante lovgivning mv., og ikke direkte af grundlovens § 67, 2. led.
Det bemærkes dog for fuldstændighedens skyld, at det desuden er antaget, at også en gudsdyrkelse, der ikke er i strid med lovgivningen, men som strider mod almindeligt fremherskende moralprincipper, kan være omfattet af religionsfriheden i grundlovens § 67. En adgang til at begrænse friheden til gudsdyrkelse alene på grundlag af moralprincipper antages dog næppe at have nogen særlig praktisk betydning, jf. bl.a. Jens Peter Christensen m.fl., a.st., side 409 med henvisninger.” Akt nr.: 96663 Side 2 Joy Mogensen / Anna Sofie Casse
har følgende ordlyd:
Kirkeudvalget har ved brev af 2. marts 2020 (KIU B 77 – spørgsmål 1) bedt om min besvarelse af spørgsmål:
Frederiksholms Kanal 21 1220 København K www.km.dk Telefon 3392 3390 Telefax 3392 3913 e-post [email protected] Akt nr.: 96663 Dette akt nr. bedes oplyst ved henvendelse til Kirkeministeriet Til brug for besvarelsen af Kirkeudvalgets spørgsmål har Kirkeministeriet indhentet svarbidrag fra Justitsministeriet, der oplyser følgende:
”Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider imod sædeligheden eller den offentlige orden.” Dato: 30. marts 2020 Religionsfriheden efter grundlovens § 67 er ikke ubegrænset, idet lovgivningsmagten efter bestemmelsens 2. led er indrømmet en adgang til at fastsætte de rammer for religionsfriheden, som hensynet til sædeligheden eller den offentlige orden tillader.
Grundlovens § 67, 2. led, indebærer dermed, at lovgivningsmagten ikke er afskåret fra at gennemføre lovgivning, der berører gudsdyrkelse, når lovgivningen ikke har til hensigt at modvirke den berørte gudsdyrkelse, men er begrundet i varetagelsen af andre hensyn (til beskyttelse af sædeligheden eller den offentlige orden). Det er den almindelige antagelse i den statsretlige litteratur, at lovgivningsmagten er overladt et vidt skøn til at bestemme de grænser, der følger af hensynet til sædeligheden eller den offentlige orden. Der henvises til Jens Peter Christensen m.fl., Grundloven med kommentarer (2015), side 408 f.
De begrænsninger af religionsfriheden, der fastsættes i overensstemmelse med grundlovens § 67, 2. led, vil således følge af den relevante lovgivning mv., og ikke direkte af grundlovens § 67, 2. led.
Det bemærkes dog for fuldstændighedens skyld, at det desuden er antaget, at også en gudsdyrkelse, der ikke er i strid med lovgivningen, men som strider mod almindeligt fremherskende moralprincipper, kan være omfattet af religionsfriheden i grundlovens § 67. En adgang til at begrænse friheden til gudsdyrkelse alene på grundlag af moralprincipper antages dog næppe at have nogen særlig praktisk betydning, jf. bl.a. Jens Peter Christensen m.fl., a.st., side 409 med henvisninger.” Akt nr.: 96663 Side 2 Joy Mogensen / Anna Sofie Casse
EU
