Marie Krarup
 svarer 
Joy Mogensen

Marie Krarup (DF) spørger kirkeministeren, Joy Mogensen, om grundlovens § 67 anvendes ved anerkendelse af trossamfund uden for folkekirken

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 77, Spørgsmål 2
Vil ministeren oplyse, om grundlovens § 67 anvendes ved anerkendelse af trossamfund uden for folkekirken?

Svar fra mandag den 30. marts 2020
Lov nr. 1533 af 19. 12 2017 om trossamfund uden for folkekirken (trossamfundsloven) blev vedtaget i december 2017 med et bredt flertal i Folketinget og trådte i kraft 1. januar 2018. Trossamfundsloven regulerer de anerkendte trossamfunds forhold.

Statens anerkendelse af trossamfund er ikke en forudsætning for, at borgere kan danne trossamfund; det følger af religionsfriheden i grundlovens § 67.

Anerkendelsen af trossamfund er således ikke en forudsætning for trossamfunds eksistens, men anerkendelsen giver adgang til at ansøge relevante myndigheder om visse yderligere fordele (mod opfyldelse af yderligere krav i relevant lovgivning), herunder opholdstilladelse for udenlandske religiøse forkyndere, skattefradrag og vielsesbemyndigelse.

Anerkendelsen giver omvendt pligt til offentliggørelse af en række oplysninger om trossamfundenes organisation, trosgrundlag og økonomi, herunder donationer m Det er således en betingelse, at der er tale om trossamfund efter de kriterier der fremgår af lovens § 1 – dvs. et fællesskab, hvis medlemmer samles om en tro på magter, som står over mennesker og naturlove, efter udformede læresætninger og ritualer.

Betingelserne for anerkendelse af trossamfund fremgår trossamfundslovens §

7 sammenholdt med trossamfundslovens § 1.

Frederiksholms Kanal 21 1220 København K www.km.dk Telefon 3392 3390 Telefax 3392 3913 e-post [email protected] Akt nr.: 94142 Dette akt nr. bedes oplyst ved henvendelse til Kirkeministeriet Dato: 30. marts 2020 For at et trossamfund kan anerkendes, skal det opfylde en række betingelser, jf. trossamfundslovens § 7, stk. 1 og 2:

§ 7.

Et trossamfund kan registreres som anerkendt trossamfund, såfremt det 1) har mindst 50 myndige medlemmer, der enten har fast bopæl i Danmark eller dansk indfødsret, og 2) ikke opfordrer til eller foretager noget, der strider mod bestemmelser i lov eller bestemmelser fastsat i medfør af lov.

Stk. 2.

Anmodning om anerkendelse skal indeholde følgende oplysninger:

1) Navn og hjemsted for trossamfundet.

2) Antal myndige medlemmer af trossamfundet.

3) Trossamfundets vedtægter.

4) Navn og adresse på den kontaktperson, der er ansvarlig i forhold til Trossamfundsregistret.

5) En tekst, som udtrykker, beskriver eller henviser til trosgrundlaget eller læretraditionen i trossamfundets religion.

6) Dokumentation for eller beskrivelse af trossamfundets centrale ritualer.

7) Det seneste årsregnskab, som skal være revideret og give et retvisende billede af trossamfundets økonomiske forhold.

Trossamfundslovens § 7, stk. 1, indeholder således to materielle betingelser for anerkendelse.

Trossamfundet skal for det første have mindst 50 myndige medlemmer, der enten har fast bopæl i Danmark eller dansk indfødsret, jf. lovens § 7, stk. 1, nr. 1.

Anerkendelsen af trossamfund er for det andet betinget af, at trossamfundet ikke opfordrer til eller foretager noget, der strider mod bestemmelser i lov eller bestemmelser fastsat i medfør af lov, jf. lovens § 7, stk. 1, nr. 2.

Bestemmelsen, som var en lovfæstelse af den hidtil gældende praksis, sikrer den enkelte borgers ret til religionsfrihed, dog inden for den øvrige lovgivnings rammer, og kun såfremt trossamfundets formål ikke er i strid med gældende ret.

Bestemmelsen har sammenhæng med grundlovens § 67, hvoraf det følger, at borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på en måde, der stemmer overens med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.

Det betyder konkret, at der i gennemgangen af ansøgninger fra trossamfund, der anmoder om at blive anerkendt, tages stilling til, om trossamfundets vedtægter og andre beskrivelser af deres virke strider mod bestemmelser i lov eller bestemmelser fastsat i medfør af lov.

Akt nr.:

Side 2 Joy Mogensen / Anna Sofie Casse Akt nr.:

Side
0:000:00