Mads Fuglede
 svarer 
Mattias Tesfaye

Mads Fuglede (V) spørger udlændinge- og integrationsministeren, Mattias Tesfaye, om ministeren som teknisk bistand vil udarbejder et ændringsforslag med tilhørende bemærkninger, der hæver depositum for deltagelse i sprogkurser for S-kursister til 4.000 kr., for derigennem at øge incitamentet og motivationen til at færdiggøre danskuddannelsen

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 186, Spørgsmål 1
Vil ministeren som teknisk bistand udarbejder et ændringsforslag med tilhørende bemærkninger, der hæver depositum for deltagelse i sprogkurser for S-kursister til 4.000 kr., for derigennem at øge incitamentet og motivationen til at færdiggøre danskuddannelsen?

Svar fra lørdag den 30. maj 2020
Baggrunden for lovforslaget er finanslovsaftalen for 2020, hvor det fremgår, at depositummet for deltagelse i danskundervisning fastholdes og forhøjes fra i dag 1.250 kr. pr. modul til 2.000 kr. pr. modul.

Jeg synes, at det er fornuftigt, at kursister, der ønsker at tage imod tilbud om danskuddannelse, skal betale et depositum. Det tvinger dem til at overveje, om de reelt er motiverede for at deltage i undervisningen.

Samtidig synes jeg, at det ville være forkert at sætte depositummet så højt, at en udlænding med en almindelig lønindtægt vil tøve med at tage imod tilbud om danskuddannelse. Det vurderer jeg, at der er en risiko for, hvis depositummet sættes op til 4.000 kr., som Venstre ønsker det.

Et ændringsforslag, som det der er beskrevet i forslaget, kan udformes på nedenstående måde. På baggrund af ovenstående, kan regeringen ikke støtte ændringsforslaget. 30. maj 2020 Udlændinge- og Integrationsministeriet Integration Akt-id 6198 4000 [email protected] www.uim.dk 36977191 2020 - 8332 1267048 Ændringsforslag til Forslag til il lov om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

(Afskaffelse af deltagerbetaling og ændring af reglerne om depositum for danskuddannelse til udenlandske arbejdstagere, studerende m.fl.).

(L 186) f Mads Fuglede (V):

der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »2.000 kr.« til: »4.000 kr.«

[Forhøjelse af depositum for S-kursister til 4.000 kr.]

Bemærkninger Til nr. 1 Ændringsforslaget vil indebære, at depositummet for deltagelse i danskuddannelsen for S-kursister forhøjes fra 1.250 kr. til 4.000 kr.

Det betyder, at S-kursister, der melder sig til danskuddannelse efter lovens ikrafttræden, skal betale et depositum på 4.000 kr. i forbindelse med henvisning til et modul.

Ændringsforlaget ændrer ikke på, at au pair-personer med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 j, ligesom hidtil, ikke vil skulle betale depositum, da værtsfamilier til au pair-personer opkræves et engangsbeløb til medfinansiering af det offentliges udgifter til danskundervisning, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 6.

Mattias Tesfaye / Lars von Spreckelsen-Syberg Side
0:000:00