Samira Nawa
 svarer 
Mattias Tesfaye

Samira Nawa (R) spørger udlændinge- og integrationsministeren, Mattias Tesfaye, om ministeren er villig til at lade tilladelser under den nye positivliste følge samme opholdsperiode, som er gældende for den eksisterende positivliste – altså op til 4 år for førstegangstilladelser

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 188, Spørgsmål 5
Er ministeren villig til at lade tilladelser under den nye positivliste følge samme opholdsperiode, som er gældende for den eksisterende positivliste – altså op til 4 år for førstegangstilladelser?

Svar fra onsdag den 27. maj 2020
Den gældende positivliste, beløbsordningen, forskerordningen samt fast-track ordningens beløbsspor, forskerspor og uddannelsesspor giver i dag adgang til opholdstilladelse for op til fire år ad gangen og efter 8 år for højst 5 år ad gangen.

Udlændinge, der får opholdstilladelse efter ordningen om særlige individuelle kvalifikationer og ordningen for fodermestre og driftsledere inden for landbruget, får derimod opholdstilladelse for højst 1 år og efter 2 år for højt 2 år og efter 4 år for højst 3 år ad gangen.

Der lægges med lovforslaget op til, at opholdstilladelse efter den foreslåede positivliste for stillinger på minimum faglært niveau skal meddeles for en periode svarende til, hvad der gælder for ordningen om særlige individuelle kvalifikationer og ordningen for fodermestre og driftsledere inden for landbruget, da den nye ordning på væsentlige punkter er mere sammenlignelig med disse ordninger end med den gældende positivliste, beløbsordningen, forskerordningen og fast trackordningen. 27. maj 2020 Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Akt-id [email protected] www.uim.dk 36977191 2020 - 8843 1274031 Mattias Tesfaye / Jonas From Soelberg Side 1/
0:000:00