Jette Ryde Gottlieb
 svarer 
Peter Hummelgaard

Jette Gottlieb (EL) spørger beskæftigelsesministeren, Peter Hummelgaard, hvordan bestyrelsen for Seniorpensionsenheden kan være selvstændig og uafhængig, når bestyrelsesmedlemmerne er identiske med bestyrelsesmedlemmerne i Arbejdsmarkedets Tillægspension

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 184, Spørgsmål 2
Vil ministeren redegøre for, hvordan bestyrelsen for Seniorpensionsenheden kan være selvstændig og uafhængig, når bestyrelsesmedlemmerne er identiske med bestyrelsesmedlemmerne i Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)? Ministeren bedes ligeledes redegøre for, hvorfor bestyrelsen for Seniorpensionsenheden ikke må anses for at være inhabil, når den for eksempel skal forhandle vilkår og priser for ATP’s arbejde med bestyrelsen for ATP?

Svar fra mandag den 25. maj 2020
Reglerne om inhabilitet skal sikre, at afgørelser træffes på et sagligt grundlag, og at det undgås, at uvedkommende interesser indgår i myndighedens beslutningsproces.

Det fremgår af lovforslaget, at Seniorpensionsenheden ledes af en bestyrelse, hvor medlemmerne er de til enhver tid værende medlemmer af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP). Sammenfaldet er er en kendt forudsætning for konstruktionen, og det er vurderet, at konstruktionen ikke i sig selv medvirker til, at bestyrelsesmedlemmerne eller den samlede bestyrelse generelt er inhabil.

Efter lovforslaget vil bestyrelsen i Seniorpensionsenheden skulle virke som en selvstændig bestyrelse, der alene har til formål at varetage Seniorpensionsenhedens interesser. Seniorpensionsenheden og ATP vil således begge være selvstændige enheder med egne bestyrelser, der hver især har klart definerede funktioner, opgaver, roller og ansvar. Det vil derfor være et krav, at bestyrelsesmedlemmerne er i stand til at adskille de forskellige interesser, når medlemmerne varetager deres hverv i de respektive bestyrelser.

Bestyrelsen for Seniorpensionsenheden skal inden for lovens rammer indrette administrationen af Seniorpensionsenheden på en hensigtsmæssig måde, herunder sikre adskillelse af opgaver og ansvar i forhold til deres virke i ATP’s bestyrelse, særligt i forhold til fastsættelse af niveauet for service, kvalitet og omkostninger for ATP’s levering af administration til Seniorpensionsenheden.

2862 Der er med lovforslaget foreslået etablering af et praksiskoordineringsudvalg, som skal bestå af eksterne, uafhængige fagpersoner. Udvalget vil skulle afgive indstilling til bestyrelsen i Seniorpensionsenheden om fastsættelsen af et hensigtsmæssigt niveau for servicemål, kvalitet, svarfrister mv. Det vil medvirke til at skabe transparens om bestyrelsens beslutninger i Seniorpensionsenheden, idet bestyrelsen systematisk og eksplicit vil skulle forholde sig til disse indstillinger og vil skulle kunne redegøre for en eventuel afvisning af indstillingen med udgangspunkt i at sikre hensigtsmæssigheden med Seniorpensionshedens formål og virke.

Det bemærkes i øvrigt, at ATP’s administrationsforretning leverer administrationen af Seniorpensionsenheden på omkostningsdækket basis. ATP kan således ikke tjene eller tabe penge på at administrere Seniorpensionsenheden, ligesom forbuddet mod såkaldt krydssubsidiering hindrer omfordeling af omkostninger mellem de forskellige ordninger administreret af ATP. ATP har derfor ikke nogen selvstændig økonomisk interesse i at administrere Seniorpensionsenheden med det formål at skabe overskud for ATP.

I lighed med, hvad der gælder for andre selvstændige myndigheder, der drives med teknisk og administrativ bistand fra ATP, vil det være en selvstændig opgave for den til enhver tid siddende beskæftigelsesministers tilsyn med bestyrelsen for Seniorpensionsenheden at følge med i, at bestyrelsen adskiller de forskellige interesser og driver Seniorpensionsenheden hensigtsmæssigt og forsvarligt i overensstemmelse med lovgivningen.
0:000:00