svarer 
Lea Wermelin

Miljø- og Fødevareudvalget spørger miljøministeren, Lea Wermelin, om kommentar til henvendelse af 20/5-20 fra Dansk Industri, Landbrug & Fødevarer, DagSam og Dansk Erhverv om rollefordelingen for producentansvar for emballage

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 112, Spørgsmål 36
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 20/5-20 fra Dansk Industri, Landbrug & Fødevarer, DagSam og Dansk Erhverv om rollefordelingen for producentansvar for emballage, jf. L 112 - bilag 17?

Svar fra mandag den 25. maj 2020
Med henvisning til mit svar på spørgsmål 8 til L112 vil jeg gentage, at jeg er glad for, at industrien spiller positivt med på opgaven om udvidet producentansvar, samt at deres synspunkter og ønsker vil blive taget med i det videre arbejde med udmøntningen. Henvendelsen henviser til, at regeringen i regi af klimahandlingsplanen er kommet med et udspil om en grøn affaldssektor med fokus på mindre forbrænding og mere genanvendelse og med fokus på, at innovative virksomheder kan få bedre adgang til affaldet, så de kan udvikle fremtidens teknologiske løsninger og skabe nye grønne arbejdspladser.

Regeringen vil indkalde Folketingets partier til forhandlinger om dette.

Jeg har tilkendegivet over for udvalget, at grundlaget for udmøntning af producentansvaret er den til enhver tid gældende organisering af affaldssektoren og politiske aftaler herom, herunder evt. nye politiske aftaler. Jeg har tilkendegivet, at forhandlinger om udmøntning af producentansvar vil finde sted i 2021, når der er gennemført yderligere analyser og inddragelse af interessenterne.

Lea Wermelin / www.mfvm.dk
0:000:00