Ellen Trane Nørby
 svarer 
Pernille Rosenkrantz-Theil

Ellen Trane Nørby (V) spørger børne- og undervisningsministeren, Pernille Rosenkrantz-Theil, hvorfor ministeren mener, at lovforslaget er nødvendig

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 163, Spørgsmål 1
Vil ministeren redegøre for, hvorfor ministeren mener, at lovforslaget er nødvendig, og hvorfor det samme resultat ikke nemmere kunne have været opnået gennem en mere restriktiv dispensationspraksis fra ministerens side?

Svar fra tirsdag den 2. juni 2020
Der kan henvises til notatet "Børne- og Undervisningsministeriets behandling af ansøgninger om dispensation", som blev sendt til aftalekredsen d. 13. februar 2020. Heraf fremgår bl.a.: "Det er vurderingen, at det ikke havde været i overensstemmelse med lov og bekendtgørelse, hvis BUVM i sin behandling af ansøgningerne havde lagt en linje, hvor kommuner og daginstitutioner ikke kunne få dispensation, selvom de opfylder de tre kriterier. Dette ville efter BUVMs opfattelse være i strid med den forvaltningsretlige grundsætning om forbud mod at sætte skøn under regel." Det er på den baggrund vurderingen, at såfremt der ikke skulle gives dispensationer, ville det kræve en ændring af dagtilbudsloven med tilhørende bekendtgørelser.

2. juni 2020 Sags nr.: 20/1118
0:000:00