Martin Geertsen
 svarer 
Magnus Heunicke

Martin Geertsen (V) spørger sundheds- og ældreministeren, Magnus Heunicke, hvordan sætningen i selve lovteksten ”af hensyn til egen eller andres sundhed” hænger sammen med, at det i bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at muligheden for selv-isolation i kommunalt/regionalt tilbud er målrettet dem, ”der er smittet med covid-19”

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 191, Spørgsmål 2
Ministeren bedes redegøre for, hvordan sætningen i selve lovteksten ”af hensyn til egen eller andres sundhed” hænger sammen med, at det i bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at muligheden for selv-isolation i kommunalt/regionalt tilbud er målrettet dem, ”der er smittet med covid-19”?

Svar fra fredag den 29. maj 2020
Med lovforslaget foreslås det at indføre en generel bestemmelse i sundhedsloven, der giver regionsråd og kommunalbestyrelser ansvar for at stille faciliteter til rådighed til indkvartering af borgere, der af hensyn til egen eller andres sundhed frivilligt vil lade sig indkvartere, og som af regionsrådet eller kommunalbestyrelsen visiteres til en sådan facilitet.

Dette kunne fx være i tilfælde af større epidemier, ulykker og lignende, som håndteres af det regionale og kommunale sundhedsberedskab, hvor der opstår sundhedsmæssige risici. Der kan også være tale om situationer, hvor der er behov for karantænefaciliteter til borgere, der ikke er syge, men fx er under observation for at udvikle sygdom. Dette vil også omfatte indkvarteringsfaciliteter til brug for isolation af borgere med smitsomme sygdomme eller mistanke herom.

Vi ønsker med lovforslaget altså at fremtidssikre indsatsen, så der også kan oprettes indkvarteringsfaciliteter i fremtiden, hvis der skulle opstå et behov for dette.

I den aktuelle situation med håndtering af covid-19, får kommunalbestyrelserne ansvar for at stille isolationsfaciliteter til rådighed for en nærmere afgrænset målgruppe af borgere, der er smittet med covid-19. Det gør vi for at skabe mulighed for effektivt at bryde smittekæder.
0:000:00