Pernille Vermund
 svarer 
Mattias Tesfaye

Pernille Vermund (NB) spørger udlændinge- og integrationsministeren, Mattias Tesfaye, om ministeren er enig i, at det er rettidig omhu at håndtere islamisk bønnekald, inden fænomenet vokser sig stort, og dermed adressere adfærd, som man ikke kan acceptere

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 174, Spørgsmål 7
Er ministeren enig i, at det er rettidig omhu at håndtere islamisk bønnekald, inden fænomenet vokser sig stort, og dermed adressere adfærd, som man ikke kan acceptere?

Svar fra torsdag den 18. juni 2020
Spørgsmålet om et forbud mod bønnekald mv. rejser en lang række spørgsmål, som vil skulle afklares nærmere, herunder juridisk. Et forbud, der alene retter sig mod bønnekald fra muslimske trossamfund i Danmark, vil ikke være foreneligt med diskriminationsforbuddene i grundlovens § 70 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14, jf. artikel 9. Spørgsmålet om, hvorvidt der kan indføres et generelt forbud mod bønnekald inden for rammerne af grundloven og Danmarks internationale forpligtelser, afhænger af reglernes udformning, og en afklaring heraf vil kræve en nærmere vurdering.

Regeringen har generelt ikke noget problem med, at borgere signalerer tilknytning til en bestemt religion. Samtidig mener jeg, at den slags bønnekald, vi har set i Aarhus under COVID-19, er voldsomt og anmassende for de borgere, der bor i nærheden, som skal høre på det. Regeringen mener umiddelbart ikke, at vi med det enkeltstående eksempel har et problem af et sådant omfang, at lovgivning er nødvendig. 17. juni 2020 Udlændinge- og Integrationsministeriet Integration Akt-id 6198 4000 [email protected] www.uim.dk 36977191 2020 - 10139 1292755 Mit ministerium vil dog med hjælp fra Udenrigsministeriet undersøge, om der er indført lovgivning om bønnekald i andre europæiske lande, idet en sådan undersøgelse vurderes nyttig i forhold til nærmere overvejelser om behovet for lignende lovgivning herhjemme.

Mattias Tesfaye / Lars von Spreckelsen-Syberg Side
0:000:00