Henning Hyllested
 svarer 
Benny Engelbrecht

Henning Hyllested (EL) spørger transportministeren, Benny Engelbrecht, hvilke overvejelser ministeren har gjort sig omkring, hvorvidt der i forbindelse med forsøg med selvkørende enheder – som forudsætter, at en fysisk person kan overtage kontrollen af enheden – er behov for, at denne fysiske person også besidder et kørekort, herunder også i et mere langsigtet perspektiv henset til den teknologiske udvikling m.v.

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 37, Spørgsmål 3
Hvilke overvejelser har ministeren gjort sig omkring, hvorvidt der i forbindelse med forsøg med selvkørende enheder – som forudsætter, at en fysisk person kan overtage kontrollen af enheden – er behov for, at denne fysiske person også besidder et kørekort, herunder også i et mere langsigtet perspektiv henset til den teknologiske udvikling m.v.?

Svar fra mandag den 16. november 2020
Hvilke overvejelser har ministeren gjort sig omkring, hvorvidt der i forbindelse med forsøg med selvkørende enheder - som forudsætter, at en fysisk person kan overtage kontrollen af enheden - er behov for, at denne fysiske person også besidder et kørekort, herunder også i et mere langsigtet perspektiv henset til den teknologiske udvikling m.v.?

Svar:

Som det fremgår af punkt 2.1.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, vurderes det, at der ikke skal stilles krav om førerret til motordrevet køretøj for den fysiske person, som kan overtage kontrollen af en selvkørende enhed, da de selvkørende enheder alene må færdes med lav hastighed.

Selvkørende enheder vil endvidere ifølge lovforslaget alene få lov til at køre på områder med begrænset færdsel.

Det er derfor min opfattelse, at det ikke er nødvendigt at stille krav om førerret til motordrevet køretøj for den fysiske person, som kan overtage kontrollen af en selvkørende enhed.

Den foreslåede bestemmelse i § 92 m, stk. 6, indeholder en bemyndigelse til transportministeren til at fastsætte regler vedrørende den fysiske person, herunder regler om alderskrav, krav til kompetencer og krav til den fysiske persons placering m.v. Som det endvidere fremgår af punkt 2.1.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger og de specielle bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i § 92 m, stk. 6, påtænkes bemyndigelsen benyttet til at fastsætte krav om, at den fysiske person skal være fyldt 18 år. Det fremgår endvidere, at bestemmelse også vil kunne benyttes til at fastsætte nærmere krav til den fysiske persons kompetencer, så det sikres, at den pågældende person har det fornødne kendskab til færdselslovens regler og færdselsadfærden i Danmark, f.eks. på baggrund af uddannelse eller konkret erfaring med kørsel med selvkørende enheder.

Side For så vidt angår den foreslåede forsøgsordnings udstrækning i et mere langsigtet perspektiv, skal jeg henlede opmærksomheden på, at det følger direkte af ordlyden i den foreslåede bestemmelse i § 92 l, at selvkørende enheder i forsøgsordningen alene må færdes med lav hastighed. Endvidere følger det direkte af ordlyden i den foreslåede bestemmelse i § 92 m, stk. 1, at der alene kan meddeles tilladelse til kørsel med selvkørende enheder på strækninger og områder, som alene i begrænset omfang anvendes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter.

Det vil derfor kræve en ny ændring af færdselsloven, hvis forsøgsordningen senere skal udvides til at omfatte enheder, der kan køre med høj hastighed, og hvis enhederne skal have lov til at køre på områder med almindelig færdsel.

Hvis det efter opnåelse af erfaring med forsøgsordningen måtte blive aktuelt at overveje en udvidelse af forsøgsordningen, vil det være naturligt i den forbindelse at overveje, om der skal stilles andre krav til den fysiske person, herunder f.eks. krav om førerret til motordrevet køretøj.
0:000:00