Preben Bang Henriksen (V) spørger justitsministeren, Nick Hækkerup, hvilke yderligere udgifter det forventes, det vil resultere i, hvis normalstraffen for at affyre fyrværkeri mod civile hæves til eksempelvis 6 måneders fængsel
Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
Justitsministeriet er imidlertid blevet opmærksom på en fejl i datagrundlaget for de beregninger, der lå til grund for det oprindelige skøn. Justitsministeriet har derfor opdateret datagrundlaget og revideret beregningerne af de økonomiske konsekvenser ved den foreslåede strafskærpelse af straffelovens § 252.
På baggrund af de reviderede beregninger estimeres det, at strafskærpelsen i lovforslaget af straffelovens § 252 isoleret set medfører omkostninger i størrelsesordenen 0,3-0,5 mio. kr. årligt. Hvis normalstraffen for fareforvoldelse ved affyring eller kast af genstand i stedet hæves til 6 måneder, er det vurderingen, at strafskærpelsen i alt vil medføre omkostninger i størrelsesordenen 3,0-4,0 mio. kr. årligt.
Det bemærkes dog, at tallene er forbundet med væsentlig usikkerhed.
Det er således i politiets sagsstyringssystem, POLSAS, ikke muligt at fremsøge antallet af ubetingede frihedsstraffe, hvor hovedforholdet angår overtrædelse af straffelovens § 252 ved anvendelse af genstande, herunder fyrværkeri.
Dette skyldes, at det i POLSAS ikke registreres særskilt, om sager involverer bestemte genstande. Derfor baseres beregningerne på skøn over antallet af ubetingede frihedsstraffe og de gennemsnitlige straflængder.
Det bemærkes endvidere, at beregningerne er lavet for affyring eller kast af alle genstande, herunder også kast med f.eks. sten og flasker, og ikke for affyring af fyrværkeri isoleret set.