Der er ca. 700.000 brændeovne og pejseindsatse mv. i Danmark. Skadesomkostningerne varierer markant mellem ovnene mv., fx afhængig af alder, placering, herunder landzone vs. byzone, brændselstype og fyringsvaner. Også nye brændeovne indebærer partikeludledninger i betydeligt omfang.

Der findes ikke i dag et afgiftsgrundlag, hvorefter brændeovne mv. kan beskattes. De nuværende oplysninger om brændeovne i BBR-registeret vurderes at være mangelfulde. Der vil derfor formentlig enten skulle ske en opdatering af BBR-registeret fsva. eksisterende brændeovne eller udvikling af et nyt register. Århus Universitet har i 2017 på baggrund af data fra Skorstensfejerlauget udarbejdet et register over landets brændeovne, som indeholder ca. 95 pct. af landets brændeovne på adresseniveau. Et sikkert register vil kræve, at en uvildig tredjepart, fx en skorstensfejer, vil skulle kontrollere rigtigheden af registreringerne. Det anslås at ville tage mindst to år at udvikle et tilstrækkeligt register, der dertil løbende ville skulle opdateres.

En årlig styk-afgift pr. brændeovn forventes at medføre, at en del borgere vil nedlægge deres brændeovn med en positiv miljøeffekt til følge, og vil forventeligt have en afledt effekt på forbrug/installation af brændeovne i fx nybyggeri, hvor man kan forventes i højere grad at søge alternativer til opvarmning. Den kan dog også give et incitament til at bruge brændeovnen, når først afgiften er betalt. Effekterne er vanskelige at kvantificere, og det er derfor ikke muligt at beregne provenueffekter og afledt adfærd. Desuden skønnes en styk-afgift på brændeovne at ville ramme lavindkomstgrupper hårdest.

Ved indførelse af afgifter vil der være tilpasningsomkostninger for ejerne af brændeovnene i form af udgifter til at skille sig af med den og ændrede fyringsvaner. Derudover vil opvarmning fra en andel af brændeovnene skulle erstattes af anden rumvarme. Det samlede billede ift. afledte konsekvenser er derfor usikkert. Samlet er det uklart, om de sundheds- og provenumæssige gevinster står mål med tilpasnings- og kompenserende omkostninger, samt administrative omkostninger for staten ved udvikling af afgiftsgrundlag, administration og kontrol.

Ved en differentieret afgift målrettet udledninger i bymæssig bebyggelse, hvor skadesomkostningerne er størst, kunne en mindre samfundsøkonomisk gevinst opstå. Der foreligger dog ikke et afgiftsgrundlag til at indføre en sådan afgift, ligesom den lovgivningsmæssige berettigelse til differentieringen skal undersøges. Der er derfor ikke foretaget de ønskede beregninger.