25. november 2020 kl. 08.00Ministersvar
Marlene Ambo-Rasmussen svarer Astrid Krag
Marlene Ambo-Rasmussen (V) spørger social- og indenrigsministeren, Astrid Krag, hvilke begrundelser der ligger til grund for, at lovforslaget ikke omfatter forældre, der har indgået frivillige aftaler om forældremyndighed, bopæl eller samvær, hvor offentlige myndigheder har været inddraget
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 15, Spørgsmål 2
Vil ministeren uddybende redegøre for sine bemærkninger til Mødrehjælpens høringssvar fsva. aftaler om forældreansvar og oplyse, hvilke begrundelser der ligger til grund for, at lovforslaget ikke omfatter forældre, der har indgået frivillige aftaler om forældremyndighed, bopæl eller samvær, hvor offentlige myndigheder har været inddraget?
Svar fra onsdag den 25. november 2020
”Vil ministeren uddybende redegøre for sine bemærkninger til Mødrehjælpens høringssvar fsva. aftaler om forældreansvar og oplyse, hvilke begrundelser der ligger til grund for, at lovforslaget ikke omfatter forældre, der har indgået frivillige aftaler om forældremyndighed, bopæl eller samvær, hvor offentlige myndigheder har været inddraget?” Svar:
Lad mig indledningsvist understrege, at det er forældrene, der har ansvaret for deres barn. Forældre kan derfor indgå aftaler om barnets bopæl og om samvær uden at skulle involvere en offentlig myndighed. Forældre kan også aftale hvem af dem, der skal have forældremyndighed over barnet. Sådanne aftaler skal dog anmeldes til Familieretshuset, der registrerer forældremyndigheden i CPR, men Familieretshuset skal hverken godkende eller efterprøve aftalen.
Disse principper gælder også, når forældrene f.eks. under behandlingen af en sag i Familieretshuset indgår en aftale om bopælen eller samværet. Familieretshuset skal således hverken godkende eller efterprøve disse aftaler.
Men Familieretshuset skal naturligvis altid have fokus på barnets bedste. Familieretshuset skal derfor eksempelvis afslå at udfærdige et samværsdokument ud fra forældrenes samværsaftale, hvis det er tydeligt, at aftalen vil være til skade for barnet. Familieretshuset vil i disse tilfælde samtidig skulle foretage en underretning efter § 153 i serviceloven til barnets kommune.
I vurderingen af barnets bedste i sådanne aftalesituationer indgår i dag bl.a. den gældende formodningsregel i § 4 a i forældreansvarsloven vedrørende forældre, der er dømt for personfarlig kriminalitet af grovere karakter. Dette vil fortsat gælde, når bestemmelsen som foreslået udvides til også at omfatte forældre, der er dømt for terrorisme.
Endelig kan jeg oplyse, at når en forælder anmoder om ændring af en aftale om forældremyndighed, bopæl eller samvær, skal der træffes en afgørelse om, hvad der er bedst for barnet. I disse situationer finder formodningsreglen i § 4 a i forældreansvarsloven anvendelse, og dette vil også være tilfældet, når bestemmelsen som foreslået udvides til også at omfatte forældre, der er dømt for terrorisme.
Lad mig indledningsvist understrege, at det er forældrene, der har ansvaret for deres barn. Forældre kan derfor indgå aftaler om barnets bopæl og om samvær uden at skulle involvere en offentlig myndighed. Forældre kan også aftale hvem af dem, der skal have forældremyndighed over barnet. Sådanne aftaler skal dog anmeldes til Familieretshuset, der registrerer forældremyndigheden i CPR, men Familieretshuset skal hverken godkende eller efterprøve aftalen.
Disse principper gælder også, når forældrene f.eks. under behandlingen af en sag i Familieretshuset indgår en aftale om bopælen eller samværet. Familieretshuset skal således hverken godkende eller efterprøve disse aftaler.
Men Familieretshuset skal naturligvis altid have fokus på barnets bedste. Familieretshuset skal derfor eksempelvis afslå at udfærdige et samværsdokument ud fra forældrenes samværsaftale, hvis det er tydeligt, at aftalen vil være til skade for barnet. Familieretshuset vil i disse tilfælde samtidig skulle foretage en underretning efter § 153 i serviceloven til barnets kommune.
I vurderingen af barnets bedste i sådanne aftalesituationer indgår i dag bl.a. den gældende formodningsregel i § 4 a i forældreansvarsloven vedrørende forældre, der er dømt for personfarlig kriminalitet af grovere karakter. Dette vil fortsat gælde, når bestemmelsen som foreslået udvides til også at omfatte forældre, der er dømt for terrorisme.
Endelig kan jeg oplyse, at når en forælder anmoder om ændring af en aftale om forældremyndighed, bopæl eller samvær, skal der træffes en afgørelse om, hvad der er bedst for barnet. I disse situationer finder formodningsreglen i § 4 a i forældreansvarsloven anvendelse, og dette vil også være tilfældet, når bestemmelsen som foreslået udvides til også at omfatte forældre, der er dømt for terrorisme.
Transport
