Lise Bech
 svarer 
Rasmus Prehn

Lise Bech (DF) spørger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn, hvilke initiativer regeringen vil tage for at imødekomme Danske Juletræer, som i høringssvaret påpeger, at der er unødvendige danske særregler for økologiske juletræer, hvilket er konkurrenceforvridende i forhold til andre EU-lande

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 58, Spørgsmål 1
Vil ministeren redegøre for, hvilke initiativer regeringen vil tage for at imødekomme Danske Juletræer, som i høringssvaret påpeger, at der er unødvendige danske særregler for økologiske juletræer, hvilket er konkurrenceforvridende i forhold til andre EU-lande?

Svar fra søndag den 29. november 2020
Jeg har forelagt spørgsmålet for Landbrugsstyrelsen, som oplyser følgende:

”Der findes ikke danske særregler om økologiske juletræer. Reglerne om produktion af danske økologiske juletræer følger af den gældende EU-forordning om økologisk jordbrugsproduktion. Dette er også beskrevet i høringsnotatet til lovforslaget, som ministeriets svar på høringssvar fra Brancheforeningen Danske Juletræer.

Juletræer er hele planter, og produktionen af hele planter skal altid ske på baggrund af økologiske småplanter. Derfor kan et dansk juletræ ikke sælges som økologisk, hvis produktionen af træet påbegyndtes som en konventionel produktion.

EU-reglerne om juletræsproduktion er uændret i den nye økologiforordning. Derfor vil administrationen fortsætte på samme vis som nu, også efter den nye økologiforordnings anvendelsesdato den 1. januar 2022.” Rasmus Prehn / Anders Christiansen Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
0:000:00