Per Larsen
 svarer 
Rasmus Prehn

Per Larsen (K) spørger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn, hvilke initiativer regeringen vil tage for at opretholde retssikkerheden ved samkøring af registre i kontroløjemed

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 58, Spørgsmål 3
Vil ministeren redegøre for, hvilke initiativer regeringen vil tage for at opretholde retssikkerheden ved samkøring af registre i kontroløjemed?

Svar fra torsdag den 3. december 2020
Den foreslåede samkøringsbestemmelse i økologiloven skal anvendes til at indhente relevante oplysninger fra andre offentlige myndigheder, der er i kontakt med økologiske virksomheder.

Oplysningerne vedrører virksomheder eller ikke-følsomme oplysninger om personer, herunder enkeltmandsvirksomheder, som andre myndigheder har brugt i forbindelse med deres myndighedsudøvelse (f.eks. sagsbehandling eller kontrolopgaver). Det vil sige, at der alene er tale om oplysninger, der allerede ligger hos de offentlige myndigheder. Disse oplysninger forventes anvendt til udarbejdelse af risikovurderinger, der kan understøtte planlægning og gennemførelse af henholdsvis fysisk eller administrativ kontrol.

Såfremt samkøringen indeholder personoplysninger, vil dette ske i overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesloven og –forordningen.

Samkøringen sker derved bl.a. under overholdelse af databeskyttelsesforordningens artikel 5, 6 og 7. Dermed indhentes kun nødvendige oplysninger (dataminimering), og det sikres, at der indhentes et frivilligt samtykke til behandling af personoplysninger.

Rasmus Prehn / Louise Piester Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
0:000:00