svarer 
Dan Jørgensen

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget spørger klima-, energi- og forsyningsministeren, Dan Jørgensen, om kommentar til henvendelse af 29/11-20 fra Ulrik Jørgensen m.fl. på vegne af workshoppen om borgerenergifællesskaber

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 67, Spørgsmål 33
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 29. november 2020 (dateret den 27/11-20) ra Ulrik Jørgensen m.fl. på vegne af workshoppen om borgerenergifællesskaber, jf. L 67 - bilag 8.

Svar fra onsdag den 2. december 2020
Elmarkedsdirektivets regler om borgerenergifælleskaber er implementeret således, at reglerne giver mulighed for, at borgere kan etablere sig i fællesskaber, særligt omkring fælles elproduktionsanlæg, for at dele elproduktion og -forbrug. Det kan bidrage til den grønne omstilling ved at skabe et bedre grundlag hos den enkelte deltager for at tilpasse forbruget til den varierende produktion fra vedvarende energikilder. I visse områder vil borgerenergifællesskaber herudover kunne bidrage til at aflaste elnettet og derved udskyde eller reducere investeringer i netudbygning.

Direktivet stiller krav om en åben og frivillig deltagelse i borgerenergifællesskaber.

Det skal være muligt at indgå i lokale eller potentielt landsdækkende fællesskaber.

Uanset udstrækningen sikres deltagerne adgang til det kollektive net, hvorfor der ikke er behov for at etablere egne net for at kunne dele fællesskabets produktion.

Det har ifm. udarbejdelsen af lovforslaget været hensigten at skabe så frie rammer som muligt for etableringen af borgerenergifællesskaber. Der foreslås derfor ikke indført begrænsninger for, hvilken selskabsform et borgerenergifællesskab skal etableres som. De specifikke former for borgerenergifællesskaber, som vil kunne etableres på baggrund af lovforslagets bestemmelser, er således i sidste ende op til de borgere, der ønsker at skabe dem og medvirke til den grønne omstilling.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
0:000:00