Marcus Knuth
 svarer 
Mattias Tesfaye

Marcus Knuth (K) spørger udlændinge- og integrationsministeren, Mattias Tesfaye, om ministeren vil oplyse, hvilke typer af opholdstilladelse, der er berørt af den problematik, der omtales i B 32 om fortsat ret til ophold for ægtefæller til og børn af udenlandske arbejdstagere, der opnår dansk indfødsret? Hvilke typer af opholdstilladelse vil være omfattet af forslaget

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 32, Spørgsmål 1
Vil ministeren oplyse, hvilke typer af opholdstilladelse, der er berørt af den problematik, der omtales i B 32 om fortsat ret til ophold for ægtefæller til og børn af udenlandske arbejdstagere, der opnår dansk indfødsret? Hvilke typer af opholdstilladelse vil være omfattet af forslaget?

Svar fra torsdag den 10. december 2020
Vil ministeren oplyse, hvilke typer af opholdstilladelse, der er berørt af den problematik, der omtales i B 32 om fortsat ret til ophold for ægtefæller til og børn af udenlandske arbejdstagere, der opnår dansk indfødsret? Hvilke typer af opholdstilladelse vil være omfattet af forslaget?

Svar:

Problemstillingen omtalt i beslutningsforslaget B 32 omhandler udenlandske arbejdstagere, der har opholdstilladelse efter en af erhvervsordningerne i § 9 a, og deres familier, der har opholdstilladelse som medfølgende familie efter § 9 m. Det gælder bl.a. forskere, udlændinge med særlige individuelle kvalifikationer, selvstændige og udlændinge med opholdstilladelse efter positivlisten, positivlisten for faglærte, beløbsordningen eller fast track-ordningen.

Udlændinge, der er i Danmark som studerende med opholdstilladelse efter § 9 i, eller som praktikant med opholdstilladelse efter § 9 k, har i § 9 n en tilsvarende mulighed for at få deres familie med til Danmark som udenlandske arbejdstagere med opholdstilladelse efter erhvervsordningerne i § 9 a. Da problemstillingen i beslutningsforslaget omhandler udlændinge, der opnår dansk statsborgerskab, er det dog, bl.a. på grund af beskæftigelseskravet ift. at opnå permanent opholdstilladelse, ikke sandsynligt, at problemstillingen vil berøre udlændinge med opholdstilladelse som studerende eller praktikanter.

Jeg vil dertil bemærke, at vi, som jeg nævnte ved 1. behandlingen af beslutningsforslaget, endnu ikke er i mål med den endelige udformning af ordningen, og at det i det arbejde skal klarlægges, præcis hvilke grupper af udenlandske arbejdstagere, der vil være omfattet af ordningen. 10. december 2020 Udlændinge- og Integrationsministeriet Akt-id 6198 4000 [email protected] www.uim.dk 36977191 2020 - 22399 1466688 Mattias Tesfaye / Jonas From Soelberg Side
0:000:00