Søren Egge Rasmussen
 svarer 
Rasmus Prehn

Søren Egge Rasmussen (EL) spørger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn, om at ændre SKI-aftaler for stat, regioner og kommuner så der ikke kan indkøbes kyllinger af Ross 308-typen

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 17, Spørgsmål 4
Vil ministeren oplyse, om der indkøbes kyllinger af Ross 308-typen inden for de nuværende SKI-aftaler for stat, regioner og kommuner, og om det er muligt at ændre SKI-aftaler for stat, regioner og kommuner, så der ikke kan indkøbes Ross 308-kyllinger?

Svar fra fredag den 18. december 2020
Til brug for besvarelse af spørgsmålet har Ministeret for fødevarer, landbrug og fiskeri indhentet bidrag fra Staten og Kommunernes indkøbsservice, SKI som oplyser:

” SKI har to indkøbsaftaler på fødevarer i drift, henholdsvis fælleskommunale aftale ”50.90 Fødevarer” (2019), som er målrettet storkøkkener med ordrer over 1500 kr. i de 65 kommuner, som er tilsluttet aftalen, og den frivillige aftale ”09.01 Fødevarer og engangsartikler” (2020), som er målrettet offentlige, professionelle køkkener, fx på efterskoler og uddannelsesinstitutioner, hvor det enkelte køkken selv vælger, om man vil anvende aftalen.

SKI stiller således indkøbsaftaler til rådighed, men hvor brugerne af aftalen, fx en økonoma i en kommunal institution, selv foretager de konkrete indkøb. SKI udvikler indkøbsaftalerne i tæt samarbejde med repræsentanter fra brugerne af aftalen, som er med til at forme sortimentet og indarbejde de krav og hensyn, som der er relevante for brugerne. Der tages tillige hensyn til, at flere myndigheder har egne indkøbsstrategier i relation til økologi, miljø og lokalt producerede fødevarer.

Det betyder, at begge aftaler har et fuldt økologisk og konventionelt sortiment og har desuden en bred vifte af sæson- og miljømærkede produkter, såsom fairtrade samt Svane- og Blomstermærket.

I dialogen med brugerne af aftalerne er anvendelse af kyllinger af racen Ross 308 ikke blevet problematiseret, og begge aftaler indeholder varer med kyllingekød fra racen Ross 308. Ingen brugere er pålagt at købe specifikke produkter, selvom de optræder på den pågældende aftales sortiment.

Aftalerne indeholder dog også en lang række alternative produkter, som brugerne kan vælge at købe i stedet. SKI kan ikke kræve, at kyllinger af racen Ross 308 fjernes fra nuværende aftaler.

Aftale 50.90 Fødevarer udløber i september 2023, og aftale 09.01 Fødevarer og engangsartikler udløber i september 2024 og i forbindelse med de efterfølgende genudbud vil SKI tilpasse indkøbsaftalerne, såfremt brugerne ikke længere ønsker at købe kød fra de pågældende kyllinger af Udover disse to eksisterende aftaler, er SKI i gang med at udvikle en aftale for indkøb af fødevarer via nethandel. Denne nye aftale ”50.91 Fødevarer (nethandel)” er målrettet køkkener med ordrer under 1.500 kr. og er opdelt i fire geografiske delaftaler og denne er i øjeblikket i udbud. ” Rasmus Prehn / Paolo Drostby
0:000:00